Hvis du ikke er en af de heldige, der skal til den internationale biludstilling i Frankfurt i næste uge, så kan du se et udvalg af de hotte cabrioleter fra den kommende messe lige her.

Mercedes-Benz
Den længe ventede mågevingebil, SLS AMG, kommer langt om længe som en åben version. Mercedes-Benz SLS AMG Roadster bliver navnet på den store cabriolet, hvor taget kan tages op og ned på under 11 sekunder. Det kan gøres helt op til 50 km/t, hvor mange andre biler kræver man enten holder stille, eller ihvertfald kører langsommere. Selvom man har “sparet taget væk”, så er bilen faktisk blevet hele 40 kg tungere, end coupe udgaven. Det skyldes at man har tilføjet ekstra stivelse i karossen, for at gøre den lige så køreegenskabs-dygtig, som sin bror med det faste tag. Og det giver altså SLS AMG Roadster en mervægt på 40 kg.

Men fortvivl ikke. Under hjelmen på den hæftige cabriolet, findes en stor V8 motor på 6.3-liter, med hele 571 hestekræfter og et moment på 650 Nm! Sammen med en syvtrins dobbeltkoblingsgearkasse rammer bilen 100 km/t på bare 3.7 sekunder, og en topfart på 317 km/t – hvilket er det samme som coupe udgaven. Den åbne version af Mercedes-Benz SLS AMG, udkommer til efteråret 2011.

[nggallery id=450]

Bentley
Bentley er klar med et facelift til deres store cabriolet, Continental GTC. Den nye super-cabriolet fra Bentley, kan både køre på E85 bio-ethanol eller normal brændstof – eller en kombination af begge. Meget imponerende af en cabriolet i denne klasse.

Cabriolet varianten af den store Continental GT kommer med en stor 6.0-liters W12 twin-turbo motor på hele 575 hestekræfter og et stort moment på 700 Nm! En sekstrins ZF 6HP28 gearkasse med quickshift teknologi, kommer bilen med sammen med det kendte firehjulstræk. Dette firehjulstræk har dog fået en ny 40:60 mulighed der gør, at bilen får mindre understyring når den kommer ud af en kurve.

[nggallery id=451]

Ferrari
Et af de mærker der ventes højt, er Ferrari. Mens det på nettet flød med billeder af deres 458 i en åben version, kommer bilen til IAA i Frankfurt. Ferrari 458 Italia Spyder er det fulde navn, som helt sikkert bliver et hit verden over. Den kommer med et hardtop tag, som klappes ned bagi på bare 14 sekunder. Taget tilføjer bilen 25 ekstra kilo, men det har været nødvendigt af sikkerhedsmæssige årsager.

Under hjelmen kommer den 4.5-liters V8 motor, som vi kender fra 458 Italia coupe. Den laver 563 hestekræfter ved fuld tryk, og har et moment på 540 Nm. Ved cabrioleter kan man nemt frygte, at en samtale vil være helt umulig, specielt når det gælder hurtige superbiler i åbne versioner som disse, hvor hastighederne nemt bliver høje. Men Ferrari lover, at man kan have en normal samtale i bilen, selv ved hastigheder over 200 km/t.

[nggallery id=452]

Maserati
Et andet italiensk bilmærke, nemlig Maserati, er også klar med en ny udgave af deres Maserati GranCabrio. Med tilnavnet Fendi, er der lagt op til italiensk design i særklasse. Det skyldes at den italienske designer Silvia Venturini Fendi har været inde over denne udgave af GranCabrio, som har fået et yderligere finish. Blandt andet lakeringen, er en trelags lakering. Den hedder Grigio Fiamma Fendi (Flaming Grey Fendi), som har et stræf af guld.

Motoren er det samme som vi kender fra den oprindelige GranCabrio, så det er der ikke noget nyt i. Men i kabinen er der kommet ekstra fine detaljer i ægte Fendi stil, hvor gule detaljer, læder og et dobbelt F logo er at finde rundt omkring. Dertil får du et helt specielt rejsesæt med til bilen, hvis du køber denne Maserati GranCabrio Fendi udgave.

[nggallery id=453]

Se flere nyheder fra IAA 2011 i Frankfurt lige her.