Formel 1-sæsonen skydes i gang! Hvad kan vi forvente os?

Fredag d. 15. marts går den nye Formel 1-sæson i luften med Australian Grand Prix i Melbourne. Hvad kan vi vente os af den kommende sæson? Hvilke overraskende holdskift vil vi se, hvem kommer overraskende på podiet, og hvilke kørere ender med at køre helt af banen. Vi bringer rygterne til torvs

Formel 1-sæsonen er så godt som skudt i gang, og at dømme efter motorsports-betting på 888 Sport ligger Lewis Hamilton som klar favorit til at vinde kørernes mesterskab igen i år. Sker det, vil han kun være en enkelt mesterskabssejr fra at kunne tangere Michael Schumachers gamle rekord på 7 vundne kører-mesterskaber.

Ferrari pacer deres topkører

Af samme grund er Mercedes favorit til at igen at vinde holdturneringen i år. Det vil være deres femte sejr i træk. Men igen i år forventes Mercedes-holdet dog at få kamp til stregen af Ferrari, der rent faktisk havde en hurtigere bil end Mercedes målt på omgangstiderne sidste år.

For at holde Ferraris topkører Sebastian Vettel helt fremme i skoene har Ferrari hentet Charles Leclerc over på holdet. De yngre kræfter vil helt klart kunne udfordre Vettel til at yde sit optimale – så måske bliver det alligevel ikke så nemt for Hamilton at vinde årets mesterskab, som oddsene ellers tyder på. Vettel spilles stadig som en klar to’er, men med Leclerc lige i baghjulet, kan der måske ændres på den vurdering, som sæsonen udvikler sig.

Kommer vi til at se mere til Haas-mandskabet i 2019

Med kun tre sæsoner i Formel 1 imponerede det amerikanske Haas-hold med danske Kevin Magnussen og Romain Grosjean sidste år, da de kørte holdet til en flot femteplads.

Den placering satser holdchef Günther Steiner på at forbedre i år. Hvordan det præcist skal foregå, kan du se i dette interview på TV3Sport. Her lover Haas-bossen i hvert fald konkurrenterne i toppen kamp til stregen.

Nye talenter på spring

Kigger vi længere nede på listen, sidder der en flok nye talenter på spring bag rattene hos både McLaren (Lando Norris), Toro Rosso (Alexander Albon) og Williams (George Russell). De er endnu forholdsvis ubeskrevne blade i motorsportens kongerække, men spås en stor fremtid.

Så hold øje med dem. De kan meget nemt ende med at blive den næste Schumacher, Lewis Hamilton eller Niki Lauda. Den gamle legende fik i øvrigt en lungetransplantation sidste år, efter han blev syg på en ferie til Ibiza. Sandsynligvis en følgeskade efter den alvorlige ulykke, der nær havde kostet ham livet på Nürnberg-ringen tilbage i 1976.

Kommer Renault tilbage på podiet

Årets største overraskelse var sikkert Daniel Ricciarods skift til Renault. Det franskejede hold har ikke haft mange optrædener på sejrspodiet de seneste år. Men med Ricciarods i stalden kan der være lavet om på dette.

Kun tiden kan vise det. Men når det australske grand prix slutter på Skt. Patricks dag, er vi måske blevet klogere på, hvilke forudsigelser der ser ud til at holde stik, og hvilke rygter der var forkerte.

Vis mere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
Close
Close

Adblock Detected

Please consider supporting us by disabling your ad blocker