Mød Bent og hans Ford Focus RS

Ejeren er Bent fra Brøndbyøster, som i starten af 40’erne har fundet sin indre drengerøv frem. Han har købt sin Ford Focus RS, efter han faldt pladask for et eksemplar, som blev skudt af foran ham og kæresten en aften i de københavnske gader. Efter synet med bilen, var Bent forelsket på stedet, og måtte eje sådan en bil. Så efter en snak med konen og lidt omlægninger, blev de enige om, at han skulle have sådan en.

Under fotoserien var det svært ikke at mindes de gode dage, hvor jeg selv havde bilen. Smilet kom straks frem på læberne, da den 2.5-liters Volvo-motor fik noget at leve af og lyden fra de 305 hestekræfter ramte udstødningsrørene. Jeg måtte gentagne gange tage mig selv i, ikke at sige Alt for meget godt om bilen, da jeg simpelthen synes Så godt om den og derfor følte mig forpligtet til at give Bent og sønnen Mikki på 15, ros for valget af familie bil.

 

Bent passer dog rigtig godt på sin Focus RS, mere end man normalt ser. Men der er en god tanke bag. For en bil mister jo som bekendt sin værdi, kort efter købet, men for at holde niveauet på hans oppe, sørger han for ikke at give den for meget gas under dens jomfru-kilometer, dækkene bliver ikke drejet uden bilen er i bevægelse og lign. Tilmed er hans planer for bilen ikke noget vildt, netop for at holde den original til den dag den skal sælges, så værdien stadigvæk burde være i top.
Bilen er købt helt fra ny, så han kan sætte sit helt eget præg på bilen og tilmed at den ikke har været ejet af alt for mange, inden ham selv. Der skal nemlig ikke en høj IQ til at vide, at hvis bilen havde haft 5 ejere på de første 50.000 km som alle var unge, hvad bilen så nok var blevet brugt til.

Jeg blev helt nysgerrig for hans valg af bil, og måtte derfor spørge ind til ham omkring den.

Hvorfor en Ford Focus RS?
Jamen fordi den havde flere af de ting jeg altid har drømt om. Den var blevet rost alle steder jeg havde læst om den.
Motoren kunne klare at have 305 hestekræfter uden at blive slidt op på et år, fordi det er en stærk Volvo-motor. Så jeg havde snakket længe om at ville gøre alt for at få den.
Jeg har altid drømt om at få en ny bil, der samtidig var fed at køre. Jeg er uddannet automekaniker og har også arbejdet, efter jeg blev udlært, i flere år med biler. Jeg har bare aldrig haft en fed bil og har altid kunne føle at det var den store drøm at få en. Og min kæreste havde et krav om at det samtidig skulle være en familiebil. Så kombinationen med en fed bil der samtidig var rummelig, så måtte det blive en Focus RS.

Hvordan kom du frem til, at det måtte være sådan en?
Jamen den nat i byen, var mig og kæresten på romantisk aften og tænkte slet ikke på biler. Jeg så bare noget som trillede lige imod os og skindede hvidt i gadelyset og så rå ud. Da bilen var ud for os, fyrede ejeren den max af, og den lyd og følelse glemmer jeg aldrig. Jeg fik åndenød og måtte sætte mig ned på fortorvet. Og så var det sket – sådan en måtte jeg eje.

Har det været alle pengene værd?
Absolut og mere end det.

Hvad er det sjoveste du har oplevet med bilen?
Der er mange der har respekt for den og hilser pænt. Hver gang vi er ude og køre vender folk sig om efter den. Og hvis vi holder et sted kommer folk hen og snakker om bilen. Og hvis min kæreste kører den er folk ved at dreje hovedet af led, når de ser det er en pige der kører den.

Hvad er det fedeste ved bilen?
Lyden fra Turboen og det at sidde med rattet i hånden og mærke den bare bider til vejen, selvom man giver det giga gas i et sving.

Har du nogle planer for bilen?
Umiddelbart har jeg ikke planer om at gøre noget yderligere ved bilen. Jeg har for sjovt snakket om en chip tuning, men dér sætter min kæreste bremserne i – hun mener bilen har kostet nok i sig selv.

Hvad siger kæresten til valget af bil?
Hun er godt tilfreds. Hun bliver mere og mere vild med den.
Hendes krav fra starten var at der skulle være plads til barnesæde da vi har en lille pige på 1 år – og der skulle være plads i bagagerummet. Og nu hvor hun har kørt i den, synes hun også, det er sjovt at den er så hurtig i optrækket.

Hvad siger omgangskredsen til valget af bil?
De er helt vilde. I starten troede alle ikke rigtig på vi havde købt den, bl.a. fordi den er dyr. Men de har alle været med ude og køre, og må indrømme at den er fed at køre i.

– Og Mikkis venner (har de fået mange ture mm.?):
Ja de syntes den er fed men det er ikke så mange af dem der har været med endnu.

Har du set og læst om den jyske Politi-Focus RS, og hvad synes du om den?
Det må aldrig ske, at de får sådan en – jo det er jo fedt at se den hos Politiet. Man bliver sku lidt stolt.

Tror du at du vil savne bilen, når den skal sælges?
Ja det tror jeg helt klart, fordi den er mit 3 barn og jeg drømmer om den om natten. Men hvem ved om jeg ikke bare beholder den og en dag får den chippet til 400 hk….

Hvad tror du dit næste valg af bil bliver?´
Jeg tror, at hvis vi skal af med den en dag, så bliver det jo nok en mere økonomisk og mere praktisk bil pga børnene og pengepungen. Evt en stor Ford Mondeo med en masse udstyr i..

Har du andet spændende du vil dele ud af?
Det er sjovt at komme på Ford hvor jeg har købt den.
Alle hilser og nogle siger: ”Hej, der er vores RS’er kunde”. De kommer og snakker med mig og giver mig råd om chiptuning og andet.
-De er meget flinke men det er vel fordi at man har brugt over en halv million hos dem.

Teknisk boks
Mærke/model:
Ford Focus RS, 2.5 liters benzin, 6-trins manuel gear (305hk)
Cylindre: 5
HK/Moment:
305HK/440NM
Topfart:
265 km/t
0-100:
5.9