FAB Design giver oliesheikerne noget at tænke over
Tuningsdrengene fra FAB Design, har udgivet billeder og informationer om deres bodykit til den brutale superbil Mercedes-Benz SLS AMG. Det giver oliesheikerne mulighed for at bruge lidt flere penge.
Når man taler om bodykits til superbiler i klassen som SLS AMG og de andre tunge drenge, kan man også diskutere om de bodykits der findes, er særlig pæne. Igen kan man tage den snak, når det drejer sig om FAB Design’s nye bodykit til Mercedes-Benz SLS AMG.
Det er helt sikkert et bodykit man vil kunne finde på et eksemplare af SLS i den nærmeste fremtid, hvis det står til de arabiske oliesheiker og deres konstante fantasifulde ombygninger af superbilerne.
På ydersiden har det sweisiske FAB Design installeret et aggressivt bodykit, som indeholder en ny forkofanger, en frontspoiler underlæbe og en ny bagkofanger med integreret diffuser. Derudover har bilen fået kulfiber sideskørter, LED-kørelys og 20-tommer Evoline fælge. Et kabineluftindtag har også fundet sin plads på taget, mens en ny hækvinge gør det sidste.
Under hjelmen er har FAB Design’s tuningsafdeling tilføjet et rustfritstål udstødningssystem på den store 6.3-liters V8-motor, som hjælper bloken til at komme op på hele 611 hestekræfter, modsat 571 originalt. Tilmed har versionen her fået en sportsundervogn.