Drifttræning på en rigtig bane!

Mandag den 2. august 2010 går det løs på den næsten-danske racerbane, Sturup Raceway, i Sydsverige

Den danske bilimportør, Jocks Bilimport, som vi bl.a. også kender fra de fire Jocks Bilimport Drift Team biler, har lejet hele banen fra 09:00 – 16:00 denne mandag og der er derfor masser af tid til at finpudse formen inden Scandinavian Drift Series round 3 går løs i forbindelse med Århus Festuge sidst i august, samt finaleløbet og Danmarksmesterskabet samt det Nordiske mesterskab i drift går af stablen i september måned på selvsamme bane i det sydlige Sverige.

Banen ligger kun 50 km fra København og Øresundsbroen, og består af talrige sving der er perfekt egnet til drift. Det er bl.a. på denne bane, at der sidste år blev afholdt Danmarksmesterskabet og finaleløbet i Scandinavian Drift Series samt Nordic Drift Series, ligesom banen tit bliver brugt i DTC.

Prisen for en hel dag på en rigtig racerbane er kun 1.650 kr inkl moms. Der skal være tilmeldt minium 15 biler før trænings dagen bliver en realitet.

Tilmeldingen foregår til Kim Sømod på kim@jocksbilimport.dk, ligesom der skal indbetales penge inden selve dagen. Sidste tilmeldingsfrist er mandag den 26 juli, ligesom pengene skal være indbetalt seneste tirsdag den 27 juli 2010.

For mere information, kontakt Kim Sømod eller tjek facebook-begivenheden her.

Vis mere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
Close
Close

Adblock Detected

Please consider supporting us by disabling your ad blocker