DHB 2010: Scandinavian Drift Series R2

Til Scandinavian Drift Series R2

Arrangørene af Danmarks Hurtigste Bil havde gentaget succeen fra sidste år med at lade Scandinavian Drift series stå for hele drift-delen til dette års bilfestival. Scandinavian Drift series står i forvejen for Danmarksmesterskabet i drifting, og har derfor mere end nogen andre i Danmark styr på reglerne ved drifting og ved derfro netop hvad der skal til for at køre et godt løb af stablen.

Drifting til DHB 2010 blev derfor til anden runde af Scandinavian Drift series 2010, og deraf også en del af Danmarksmesterskabet. Banen dette år var meget inspireret af banen fra DHB 2009, men forskellen denne gang var, at banen havde vokset sig 100 meter længere end sidste år, hvilket bød på langt større indgangs hastigheder og endnu mere vinkel på bilerne. Derudover skulle der kun køres en enkelt omgang i ‘rundkørslen’ nede ved publikums-afdelingen. Det blev til en bane der bød på store udfordringer for kørerne, specielt for de mange nybegyndere der kæmpede med at finde mod til at trække håndbremseren og smide deres biler sidelæns med over 130 km/t for enden af langsiden, når de samtidigt kunne se de rød-hvide vandbarrierer kommer faretruende tættere på i stor fart! En usynlig barriere der for mange var svær at overvinde.

Til denne runde af Scandinavian Drift sereis, og DHB drifting 2010 var der tilmeldt hele 18 PRO og 35 PROam kørere, hvilket er et af de største antal tilmeldinger nogensinde i dansk drifting! Til at bedømme alle disse kørere havde Scandinavian Drift series fået Peter Nielsen fragtet ind fra Irland. Peter Nielsen er dansker, men er bosat i Irland hvor han selv er Prodrift-kører, ligesom han er dommer for flere serier rundt omkring i Europa. Derudover er Peter blandt andet en af instruktørerne hos Prodrift Academy i Irland, hvor man kan lære at drifte gennem fire professionelle kørere. Foruden Peter Nielsen bedømte også Marc Pedersen fra Danmark samt Faruk Kugay fra Polen. Faruk Kugay er et stort navn indenfor drifting, hvor han er dommere for mange drift-serier over det meste af hele Europa!

Gennem hele weekenden var der masser af drift at kigge på for de mange tilskuere, der fyldte de fire store tribuner op hele tiden; lige fra træning af både PROam og PRO kørere lørdag formiddag over til kvalificering af begge klasser lørdag eftermiddag, samt træning søndagen formiddag. Ved middagstid søndag gik det for alvor løs, da PRO-klassen skulle køre finalen her og derved også om point til Danmarksmesterskabet. Alle lagde stærkt ud fra start, hvor bl.a. top-8-fighten mellem Lasse Ter-Borch og Martin Lemvig udviklede sig til en meget interessant battle. Begge lagde ud med kraftige vinkler på deres biler, og i starten af ‘rundkørslen’ var begge kørere helt inde og røre barrieren med bagenden af deres biler. Desværre ramte Martin vægen lige hårdt nok, og tabte derved bilen og derved også runden. Lasse gik videre.

Finalen stod mellem den forsvarende Danmarksmester Rasmus Petersen og Lasse Ter-Borch fra før. Begge kørte drift der var så perfekt og tæt på hinanden, at der måtte køres en ekstra gang – både til publikum, kørerne og dommers glæder. Efter endnu en tæt duel snuppede Rasmus Pedersen sejeren, og derved også de 10.000 kroner som premiel lød på for vinderen af DHB Drifting. Kampen om 3. pladsen stod mellem Carlo Rashid – der på grund af vanskeligheder med sin egen hvide BMW E36 M3 havde valgt at købe en ny BMW E36 M3 i sort til DHB – og Jesper Strunge i hans Nissan 200sx. Dog måtte Jesper Strunge udgå.

Den samlede top 3 placering for PRO kørerne endte således:

  1. Rasmus Petersen, BMW E30 M3
  2. Lasse Ter-Borch, Nissan S13 Silvia
  3. Carlo Rashid, BMW E36 M3

Den samlede top 3 placering for PROam kørerne endte således:

  1. Martin Nielsen, Toyota Soarer
  2. Jesper Svane, Toyota Supra mk3
  3. Fayyaz Kahn, Nissan S13 200sx

Efter anden runde af danmarksmesterskabet ligger den forsvarende danmarksmester Rasmus Petersen i spids med 52 point, efterfulgt af Jacob Høgh Hansen fra Jocks Bilimport Driftteam med 44 point og Niels Becker med den BilligAlu sponsoreredeToyota Supra ligger på en 3. plads med 29 point. Hele stillingen kan ses på SDseries.eu, hvor du ligeledes kan se flere billeder.

Pro-Street.dk er klar til næste runde af danmarksmesterskabet der løber af stablen i weekenden 27 – 29 august i forbindelse med Århus Festuge.

Vis mere

ommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
Close

Adblocker opdaget!

Vi lever af at vise reklamer. Venligst deaktivér din Adblocker for at tilgå websitet.