fbpx

DHB 2009

DHB, eller Danmarks Hurtigeste Bil, blev endnu engang afholdt, fra d. 4. til 7. juni

Danmarks største arrangement vedr. biler, styling, tuning og dækrøg havde en hård start. Der var nemlig allerede ugen op til arrangementet blevet lagt en pressemeddelelse ud på Vmaxs hjemmeside om at DHB i år blev fuldt til døren af Politiet og SKAT.

Ikke noget nyt i sig selv, for både Politiet og SKAT havde været forbi DHB de sidste mange år.
Forskellen var bare, at denne gang stod de ved indgangen og stoppede Alle de biler som de mente ikke passede ind i billedet på de danske veje.

Det blev til en del bøder og SKAT fik da også deres del af kagen, for engangsskyld.
Problemet var, at mange allerede inden det hele startede om Torsdagen, havde meddelt at de nu ikke ville dukke op til DHB med deres biler, i frygt for Politiet og SKAT. Om det var en stille protest eller fordi folk bare ikke har helt styr på bilerne eller papirerne vides ikke men det betød en lidt stille og rolig opstart ved DHB.

DHB 2009, Pro-Street.dk: Online Bilmagasin med Bilnyheder og Biltests

DHB 2009, Pro-Street.dk: Online Bilmagasin med Bilnyheder og BiltestsFesten fortsatte, på den anden side af porten
På den anden side af porten, var der en helt anden stemning, og dem som var sluppet igennem kunne her have det sjovt.
Alle var klar til at give den max gas til dette års DHB, og på trods af vejret modsat sidste års DHB, var der alligevel en jævn tilstrømning af mennesker i år.

Forlænget en dag
Forskellen i år i forhold til 2008 var, at Benjamin Media havde valgt at tage Torsdag med som en del af DHB, hvilket betød at DHB allerede startede Onsdag aften for mange.
Det som også var smart ved at anvende Torsdag, var at man derved kunne indskrive bilerne og bruge meget af den tid det tager at forberede det hele, om Torsdagen, i stedet for Fredag, og på den måde få meget mere ud af Fredagen.

Anden opstilling
En anden ændring i år, var opstillingen.
De sidste mange år har man brugt landingsbanerne til Camp og Quartermile. Det betød at det var utrolig træls for de gæster, som først kom sent om Fredagen og derved fik en plads langt væk fra alting.
Dette havde man prøvet at ændre på i år ved at afholde alting på én landingsbane, og derved bygge Campen op, rundt om hele arrangementet og så lave flere mulige indgange til pladsen.
Derved var det begrænset hvor langt man skulle gå for at komme ind til dér hvor det hele skete.
– Den egentlig grund var nok bare at der ikke var mulighed for at bruge det gamle område da det nu bruges til fyrværkeri opbevaring.

Svigtende udstillere
Da der endelig kom gang i det hele gik alt også som det skulle, men det virkede lidt som om udstillerne havde svigtet lidt i år, da der i nogle områder var telte som var helt lukkede til og hvor der ikke rigtig var nogen aktivitet hele weekenden.
Det kan nemt være pga. SKAT eller finanskrisen, men det betød bare desværre at der nogle steder på pladsen, var lidt for dødt.

DHB 2009, Pro-Street.dk: Online Bilmagasin med Bilnyheder og BiltestsDFB
Der var rigtig mange deltagere til Danmarks Flotteste Bil i år, og heldigvis havde man endelig fået bygget en ordentlig ”scene” for deltagerne, og ikke mindst for publikum.
Førhen var det næsten umuligt at følge med i DFB, da det bare var en flad scene med en enkelt lille tribune. Det var der lavet om på i år.
En åben stor plads med 3 store tribuner var stillet op så der var mulighed for alle kunne følge med i hvad der skete.

Finanskrise go home
Som sagt var deltagerlisten lang i år, selv om vi er i en krise tid.
Men det beviser kun at de hardcore bil stylister ikke giver op pga. en ”lille” økonomisk krise, og det skal de virkelig have stor ros for.
Der var biler som der var lagt utroligt mange penge i som altid, og biler som bare havde fået en ordentlig omgang uden div. dele fra andre modeller.
Allerede inden DHB/DFB blev afholdt var mange af bilerne allerede vist frem og folk var sikre på at de to rivaler, Jonas Overgaard i hans røde Seat Leon og Michael Søgaard ville blive en del af kampen.

Seat vandt
Som mange allerede ved, løb Jonas med sejren for hans flotte Seat Leon, som har fået den helt store ombygning.
Der ikke mange som har lavet en så stor og anderledes ombygning af en Leon herhjemme før, så det var fedt at se noget ”nyt”, selvom det er en populær bil.

For tidligt med MR2
Michael måtte nøjes med en 4. plads, selvom han havde lavet en stor ombygning og ændring på hans Toyota MR2.
Min personlige mening for hvorfor den fik den plads den gjorde, var at vi for ikke mindre end 2 år siden så en anden MR2, som Jonas havde bygget, der var lige så flot og anderledes, og det var derfor nok for tidligt at prøve med endnu en MR2, som stort set havde gennemgået samme ændringer.
Men alt respekt for Michaels arbejder, for det er virkelig en flot hvid MR2 han har fået bygget sig.

Resultater
2. pladsen gik til en anderledes og mere enkel VW Boble, der var bygget af Kasper Svendsen og 3. pladsen løb Mike Jensen med i hans lime grønne Peugeot 206.

Drift
Drift var endnu engang en del af DHB og i år havde det vokset sig endnu større.
Denne gang stod Danmarks mest hårdt arbejdende drift team SD Series for det.

De leverede endnu engang et kanon arrangement.
Denne gang havde de dog valgt at satse på Power-Drift, hvilket er meget sjovere og se på og det leverede en kæmpe mængde røg. Men er de danske driftere klar til Power-Drift allerede?
Mange leverede et kanon show hen over hele weekenden, mens andre havde tekniske problemer, eller manglede stadigvæk det sidste for at være med helt oppe hvor der leveres meget dækrøg.
Men man skal starte et sted, og det er dejligt at se at SD Series’ deltager liste vokser for hver gang de afholder et arrangement.

Resultater
Dem der fulgte med i Drift hen over hele weekenden, er også godt klar over at der virkelig blev kæmpet for 1. pladsen om Søndagen.
Vinderne af Pro Klassen blev Niels Becker, der ellers så ud til at have mistet det hele om Fredagen, men som fik kæmpet sig tilbage og smuttet sin BMW forbi Erik W’s store og brutale Corvette.
En flot sejr, som beviser hvorfor Drift er så fedt.

Intet er umuligt i Drift, og den ellers altid store favorit Jesper Strunge, måtte se sig til takke med en 6. plads denne omgang.
I Semi Pro Klassen, var det Lars Atle Helstad der løb af med sejren.
Næste gang der er mulighed for at se en masse lækker Drift, er weekenden d. 27-28 Juni i Padborg Park.

DHB 2009, Pro-Street.dk: Online Bilmagasin med Bilnyheder og Biltests

Quarter-Mile
Det som DHB nu en gang handler om for alle, er at finde Danmarks Hurtigeste Bil.
Det gjorde man også i 2008 og endnu engang gik det til en fandens hurtigt Mitsubishi Evolution.
Sidste års vinder Lars Husballe, løb med sejren og en tid på Quarter-Milen på 9.682 med en udgangshastighed på hele 253,9 km/t!

Underholdning på banen
Der var hen over hele weekenden masser af action på banen.
Den blev besøgt at skøre svenskere og nordmænd, en Formel-1 racer, Go Karts og alle mulig andre maskiner, som kunne fare ned af banen.

Der er som altid et kæmpe sikkerheds overvågenhed til stede, og den blev der da brugt flittigt.
For der sker mange sjove ting på banen. I år smed en gammel amerikanerbil sit baghjul, fordi det måske var gået lidt for hurtigt nede i pitten.
Men alt dette er kun med til at gøre det som det hele handler om, endnu sjovere.

Alt for publikum
I år havde man valgt at tilføje endnu en lækker kæmpe gadget i form af en mobil fladskærm, som blev brugt til at vise race og fodbold på.
Et lækkert tiltag til alle dem som sad på tribunerne og ikke kunne se tiderne eller bilerne ordentligt.

DHB 2009, Pro-Street.dk: Online Bilmagasin med Bilnyheder og Biltests

Lidt fakta
Navn: DHB (Danmarks Hurtigste Bil)
Hjemmeside: http://www.Vmax.dk
Lokaliseret: Flyvestation Vandel

Redaktionen

Pro-Street.dk Redaktionen udgiver en masse artikler indenfor en bred ramme i bilverdenen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button

ADBLOCKER OPDAGET

Pro-Street.dk er drevet af 100% frivillige kræfter, og vi lever af reklamer. Derfor har vi sat en AdBlocker på, for at kunne vise reklamer til dig, så vi kan have en indtjening. Det håber vi giver mening, for dig, så du fortsat kan komme forbi vores website, og få dit fix af bilnyheder!