Det vildeste fra Pro-Street.dk i 2010

2010 har været et år fyldt med nyheder, events, test og fede biler. Vi har samlet hvad vi synes har været noget af det bedst i 2010 i denne artikel.

Det vildeste fra Pro-Street.dk i 2010, Pro-Street.dk: Online Bilmagasin med Bilnyheder og Biltests

2010 har tilbudt lidt af hvert, når vi kigger på bilbranchen. Ikke mindst nyhederne har været mange. Pro-Street.dk forsøger altid at holde dig opdateret på de seneste nyheder, modeller eller events i branchen. Dette vil vi også tilbyde i det nye år.

Vi har neden for samlet de artikler, som vi synes har været mest attraktive i det seneste år. Har du nogle andre favoritte fra Pro-Street.dk, er du mere end velkommen til at poste en kommentar om din ynglings artikel.

En af 2010’s fedeste tuner, må helt klart være Brian’s vanvittige Toyota Supra. Neffi havde fornøjelsen af denne opgave og han fik taget nogle rigtig gode billeder af den nordjyske blå Supra. Efter Neffi havde besøgt Brian i sommers, har Supraen fået en opdatering. Den yder nu 852 HK ved 1,6 bar! Du kan læse og se mere til den onde Supra her.

2010 var også fyldt med mange store og udviklede events og det er en fornøjelse at se et lille land som Danmark kan afholde så mange gode og halvstore events med flotte besøgstal. DHB, Biler i Bella, Fast and Furious carshow, Gumball 3000 og ikke mindst vores eget event, som var med til at fejre Pro-Streets 5 års fødselsdag. Dette er blot et lille udpluk af de mange events som vi håber forsætter i 2011. Her kan man allerede nu se frem til Biler For Alle i MCH Messecenter Herning, der har holdt nogle års pause på grund af den dårlige periode, der har været i branchen.

Et af de større og kendte events er Sportscar Event. I 2010 havde de muligheden for at vise den nye dansk produceret Zenvo frem. Det var første gang man havde muligheden for at se den køre rundt og det var et godt trækplaster. Men der gik ikke mange runder på FDM Jyllandsringen, før Zenvo’en desværre havnede i sandet og dækmuren. Der skete dog ikke det vilde med Zenvoen og den kunne nogle timer senere køre de sidste par runder.

Pro-Street.dk har haft et fantastisk år. En af de helt store og fede oplevelser må være vores tur til Nürburgring. En hel uge, hvor den ikke stod på andet end spotte nye modeller, se race og opleve de mange modeller man normalt kun skriver om og ser på nettet eller i div. magasiner. En tur der helt klart kan anbefales til alle, som bare går det mindste op i biler, bikes eller fart.

Pro-Street.dk takker alle vores besøgende og samarbejdspartnere for et fantastik 2010 og vi glæder os til et endnu bedre 2011. Godt nytår til alle fra Pro-Street.dk

Det vildeste fra Pro-Street.dk i 2010, Pro-Street.dk: Online Bilmagasin med Bilnyheder og Biltests

Vis mere

En kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button

ADBLOCKER OPDAGET

Pro-Street.dk er drevet af 100% frivillige kræfter, og vi lever af reklamer. Derfor har vi sat en AdBlocker på, for at kunne vise reklamer til dig, så vi kan have en indtjening. Det håber vi giver mening, for dig, så du fortsat kan komme forbi vores website, og få dit fix af bilnyheder!