Den nye Seat Ibiza Stationcar lander nu

Med sit ungdommelige look og rummelige bagagerum ser den nye SEAT Ibiza ST ud til at være en reel udfordrer i det lille stationcarsegment.

Perfekt til de mange unge familier for hvem pris og plads er nøgleordene. 27 forhandlere tilbyder prøveture.

-Udtryksfuldt design, stort bagagerum fra 430 til 1164 liter
-Kommer i en brændstofbesparende Ecomotive, der kører 29,4 km/l
-Mulighed for 7-trins DSG-transmission og stop/start system
-Pris fra kr. 139.900,-

Sommeren er over os, og mens mange ferieglade danskere pakker bilen og kører sydpå, har den nye Seat Ibiza ST taget turen den anden vej og er netop trillet over grænsen, klar til Danmarkspremieren hos din lokale Seat forretning. Seat Ibiza ST er en forførende udfordrer i serien af kompakte stationcars til familien, der har behov for plads til børn og udstyrstunge hobbyer, men som samtidig ønsker et ungdommeligt look. Den kommer også i en brændstoføkonomisk Ecomotive model, der kører hele 29,4 km/l ved blandet kørsel.

– Hos Seat har vi set frem til denne bil på det danske marked – en type bil der reelt kun findes to-tre slags af i sit segment. Stationcar-versionen af Ibiza er skabt til en aktiv livsstil og kombinerer mærkets velkendte kvaliteter: Et attraktivt design og effektive køreegenskaber – og så er den praktisk, nem at bruge og til at betale, siger direktør Jesper Stoltenberg-Mathiesen.

Seat Ibiza ST kommer i syv moderne motorvarianter med en bred vifte af muligheder og teknologier. Den fås blandt andet med en benzinøkonomisk 1,2 TSI Ecomotive technology, hvilket gør den yderst brændstofbesparende. Den har et officielt brændstofforbrug på 19,6 km/l og CO2-udledning på 119 gram pr. km.
Årsagen til den fine benzin økonomi skal bl.a. findes i Start/stop funktionen, der automatisk slukker motoren, når bilen står stille.

Rummelig og med gode køreegenskaber

En særlig udfordring for Seats designere har været at forene stationcarens rummelige bagagerum med Ibizas sporty karakter. Bagagerummet starter på generøse 430 liter og kan meget praktisk udvides i trin ved at folde det delte bagsæde ned.

– SEATs teknikerne har lagt vægt på at optimere bredden og dybden i åbningen af bagagerummet. Og så har de løst et særligt nordisk problem: Bagsmækken skal kunne åbnes højt nok til, at en høj person kan stå under den, siger Jesper Stoltenberg-Mathiesen.

Den nye Seat Ibiza ST – æstetik og funktionalitet i skøn forening
Seat tilbyder den nye model i tre udstyrslinjer: Basic, Reference og Style. Standardudstyret til alle versioner omfatter bl.a. komfort affjedring, ESP stabilitetssystem med Hill hold og dæktryk-overvågning, højdejusterbart førersæde, Stereo radio/CD/MP3, el-ruder foran, hoved- og brystkasseairbags til fører og forsædepassager samt Isofix til barnesæder på de to yderste bagsæde pladser.

Langt flere motor muligheder og endnu mere praktisk udstyr i form af tagræling, fjernbetjent centrallås, splitbagsæde m.m. fås i Reference versionen og den ultimative stil og komfort kommer i Style versionen, som bl.a. indeholder elektronisk klimaanlæg med afkølet handskerum, el-ruder for og bag, kørecomputer, sølvfarvede tagræling og meget, meget mere.

Med en pris der starter ved overkommelige 139.900 kr. er Ibiza Stationcar en tilgængelig og meget alsidig følgesvend til hverdagsbrug og fritid.
Prøv den allerede nu hos din lokale Seat forhandler.
– Se mere på http://www.seat.dk/.

Vis mere

ommentarer

  1. Hej! Jeg har lige købt denne ellers så fantastiske bil i Ecomotive udgave en 1,2 TDI 75 hk. MEN nu har jeg tanket den for 2. gang og den kører ikke de lovede 29,4 km på literen – langt fra derimod – nemlig 16,6 km, hvor jeg endda har forsøgt at køre pænt – lange strækninger osv. Er det noget I mener man kan klage over, eller kunne det tænkes at blive bedre? Ekspertråd søges 🙂 Tak.

  2. Hej Jannie,
    Tak for dit indlæg.

    Det tal som bilerne er opgivet til, må man aldrig gå ud fra, at de reelt set kører. Man skal være yderst heldig, hvis man vil ramme det opgivede tal.
    Men at det skulle være Så voldsomt som du skriver, altså være opgivet til 29.4 men reelt set kun være 16.6 tyder på, at der må være noget galt med bilen. Så meget forskel burde der ikke være fra tal til virkelighed.
    Har du været forbi din lokale Seat forhandler og hørt på situationen?
    -Niki

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
Close

Adblocker opdaget!

Vi lever af at vise reklamer. Venligst deaktivér din Adblocker for at tilgå websitet.