fbpx

Dansker vandt en Astra i Opels europæiske økonomiløb

Over 70.000 forsøgte at komme til finalen i Opels ecoFLEX Experience, der blev afholdt på Sturup Raceway i Malmø. Danske Yakup Pelit blev nummer to og vandt en fabriksny Opel Astra ecoFLEX.

Dansker vandt en Astra i Opels europæiske økonomiløb, Pro-Street.dk: Online Bilmagasin med Bilnyheder og Biltests

29-årige Yakup Pelit fra Danmark blev nummer to i finalen af Opel ecoFLEX Experience, der blev afholdt på Sturup Raceway i Sverige. Yakup Pelit kunne dermed køre væk i en splinterny Opel Astra ecoFLEX som det synlige bevis på, at han er en af Europas dygtigste til at køre langt på literen. Opel havde samlet de bedste fra 20 forskellige lande for at finde Europas dygtigste til at økonomisere med brændstoffet. Vinderen blev portugisiske António Gonçalves, der vandt en Opel Ampera elbil, og på tredjepladsen kom finnen Keijo Leppävuori, der vandt en Opel Corsa ecoFLEX.

Deltagerne konkurrerede i fire forskellige discipliner, før vinderen blev fundet. Første runde var en simuleret bytur i en Opel Corsa med mange stop og starter. Her blev det bedste resultat 23,5 km/l. Landevejskørsel i en Opel Insignia var næste disciplin, hvor det lykkedes danske Yakup Pelit at få den største Opel til at køre 23,2 km/l. De 20 deltageres tredje opgave var at køre så langt som muligt i en Meriva med kun en halv liter i tanken. Den blev vundet af den svenske deltager med 18,13 kilometer, hvilket svarer til 36,26 km/l. Sidste disciplin var at gennemføre 20 omgange på racerbanen så hurtigt som muligt med kun 1,6 liter i tanken uden at løbe tør inden målstregen.

Dansker vandt en Astra i Opels europæiske økonomiløb, Pro-Street.dk: Online Bilmagasin med Bilnyheder og Biltests

Over 70.000 bilister fra 20 europæiske lande havde forsøgt at kvalificere sig til finalen ved at deltage i den første del af konkurrencen der foregik i en køresimulator på internettet. Den bedste fra hvert land kom med til finalen.

Redaktionen

Pro-Street.dk Redaktionen udgiver en masse artikler indenfor en bred ramme i bilverdenen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button

ADBLOCKER OPDAGET

Pro-Street.dk er drevet af 100% frivillige kræfter, og vi lever af reklamer. Derfor har vi sat en AdBlocker på, for at kunne vise reklamer til dig, så vi kan have en indtjening. Det håber vi giver mening, for dig, så du fortsat kan komme forbi vores website, og få dit fix af bilnyheder!