Danske priser på VW Golf Cabriolet
Så er der ikke længe til at du snart kan opleve VW Golf Cabriolet på de danske veje. VW importøren har netop udgivet de danske priser på modellerne af bilen, og du kan se dem alle sammen lige her.
Masser af fedt standardudstyr
Når Golf Cabriolet rammer Danmark, er det i én udstyrsklasse. Dog er der ikke sparet på noget, da ting som LED-baglygter ligende dem du finder på GTi, 17-tommer letmetalfælge samt tågelygter med drejelys er nogle af de ting, du får med på din bil. I kabinen er der tilmed givet lidt ekstra, hvor sportssæder med Alcantara, læderrat og automatisk klimaanlæg er standard. Hvis du skulle være ude for et uheld, skyder Golf Cabriolet nogle skjulte styrtbøjler frem bag nakkestøtterne, så du ikke kommer helt så galt afsted hvis bilen skulle trille rundt. ESP, knæairbag ved førersiden samt front- og sideairbags følger ligeledes med.
Prisen
Golf Cabriolet fås med fem forskellige motorer i alt. Fire af dem er benzinere, hvor den mindste starter på en 1.2 TSi med 105 hestekræfter og BlueMotion Teknologi, samt én dieselmotor på 2.0 TDi med 140 hestekræfter. Ved introduktionen af Golf Cabriolet i Danmark, kommer der i første omgang to benzinere, den 105 hestes 1.2 TSi BMT samt en 1.4 TSI med 140 hestekræfter med mulighed for at tilføje DSG (automatgear).
Det samlede modelprogram ser således ud:
1.2 TSi BMT, 105 hestekræfter, 6-trins manuel gearkasse, 17.5 km/l, 132 CO2 g/km – 399.992 kroner
1.4 TSi, 160 hestekræfter, 6-trins manuel, 15.6 km/l, 150 CO2 g/km – 437.992 kroner
1.4 TSi, 160 hestekræfter, DSG7, 15.9 km/l, 148 CO2 g/km – 467.991 kroner
Fra uge 45 i 2011 ankommer de øvrige modeller til Danmark, og udgør følgende:
1.4 TSi, 122 hestekræfter, 6-trins manuel
2.0 TSi, 211 hestekræfter, DSG6
2.0 TDi BMT, 140 hestekræfter, 6-trins manuel
2.0 TDi BMT, 140 hestekræfter, DSG6
Der kan læses de komplette udstyrslister på http://www.volkswagen.dk/.
[nggallery id=310]