CITROËN DS3 R3

Sideløbende med Citroëns deltagelse i WRC (VM i Rally), hvor man fem gange har vundet Mesterskabet for Konstruktører, sælger motorsportsafdelingen Citroën Racing en række produkter.

Det er baggrunden for udviklingen af Citroën DS3 R3, som skal deltage i sine første løb ultimo 2010. Det er en alsidig, højtydende rallybil, som skal være overkommelig i pris. Målet er, at DS3 R3 skal sætte nye standarder i klassen.


Bilen er udviklet til R3T reglementet fra den internationale motorsportsorganisation FIA. DS3 R3 har samme opbygning og udseende som den serieproducerede DS3. Det oprindelige karrosseri er forstærket med et svejset sikkerhedsbur for at sikre stivheden i chassis’et og beskytte mandskabet.

Den er udstyret med en firecylindret turbomotor, 1.6 THP (turbo med højt tryk), som er en videreudvikling af den serieproducerede PSA-motor. Ved hjælp af en række specifikke racing-dele (bl.a. knastaksler, stempler, plejlstænger, udstødning og turbo samt specifik motorstyring) er effekten øget fra 156 til 210 hk. Samtidig er momentet hævet til 350 Nm, så motoren i DS3 R3 er usædvanlig smidig.

I udviklingen af bilen har man benyttet Citroën Racings store erfaring fra WRC. Ligesom på C4 WRC er skiftefunktionen i den 6-trins sekventielle gearkasse styret elektronisk, hvilket gør gearskiftet dobbelt så hurtigt og reducerer slid på motor og gearkasse. Koblingspedalen i bilen er kun til brug under start.

DS3 R3 er effektiv på alle typer underlag, fra hullede grusveje til asfalt. Undervognen er baseret på den mest moderne teknologi og byder på en lang række muligheder for justering, så DS3 R3 kan tilpasses alle typer kører. Støddæmperne er udviklet i tæt samarbejde med BOS. Hvad dækmontering angår, anbefaler Citroën Racing BFGoodrich til bilen.

Citroën Racing har stået for udviklingen af bilen, som tilbagelagde sine første km i slutningen af august 2009. Siden da har den kørt over 10.000 testkm på alle typer underlag med flere forskellige kørere bag rattet.

Bilen er konstrueret med dele fra serieproduktionen og specifikke racing-dele, og prisen bliver konkurrencedygtig. DS3 R3 vil blive markedsført via Citroën Racing som kit eller ”ready to drive”.

Vis mere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
Close
Close

ADBLOCKER OPDAGET

Pro-Street.dk er drevet af 100% frivillige kræfter, og vi lever af reklamer. Derfor har vi sat en AdBlocker på, for at kunne vise reklamer til dig, så vi kan have en indtjening. Det håber vi giver mening, for dig, så du fortsat kan komme forbi vores website, og få dit fix af bilnyheder!