Chrysler PT Cruiser

Atypisk dansk stylingskoncept

Hvad er det første du tænker på, når du tænker på en styling/ tuningsbil? En Chrysler PT Cruiser? Naah, vel?

Nej, Chryslers PT Cruiser har aldrig været stylingsnørdernes favorit. Men det var sønderjyske Søren Gerken ligeglad med. Allerede i 10-12 års alderen blev Søren bidt af alt hvad der starter og ender på bil, og første gang Søren stiftede bekendskab med en Chrysler PT Cruiser, var det kærlighed ved første blik. Sådan en måtte jeg bare eje engang var Sørens første tanke.

Chrysler PT Cruiser, Pro-Street.dk: Online Bilmagasin med Bilnyheder og Biltests
Familien samlet: Søren Gerken og kæreste ved siden af PT Cruiseren

Og sådan blev det. Som 18 årig faldt Søren over denne meget velholdte PT Cruiser i hans hjemby, Ribe. Bilen havde kun kørt 80.000 km og var blevet passet og plejet som om den havde stået på museum hele sit liv. Tilmeld var den endda meget billigere end alle de andre biler på markedet. Solgt blev hans tidligere Polo hurtigt således der kunne skrabes mønter nok sammen til Sørens drømmebil.

“Jeg valgte bilen udelukket pga. designet” siger den idag 20 årige Søren. Selvom alle sagde at bilen havde ringe køreegenskaber og en dårlig motor, var dette ikke noget der kunne gøre op med bilens design. Eftersom motortuning aldrig havde sagt Søren det mindste, var det heller ikke i denne retning, der skulle investeres penge i. Og som 18 årig var 141 hk også ganske fint til en bil, der skulle bruges som hverdagsbil. Hvad Søren finder ekstra interessant ved netop sådan en PT Cruiser er, at der ikke er særligt mange af dem i Danmark. “Jeg har altid godt kunne lide at skille mig ud fra mængden, og kan godt li den positive opmærksomhed man får i ved at køre i en flot bil. Og opmærksomhed som drengene fra tanken får i deres glasfibertunede “racerbiler” har aldrig sagt mig noget,” og med disse ord var der lagt op til en anderledes form for styling. Og anderledes styling er det ihvertfal blevet til, ligesom den helt sikkert skiller sig ud fra mængden – netop som Søren ønskede det!

Chrysler PT Cruiser, Pro-Street.dk: Online Bilmagasin med Bilnyheder og Biltests

Noget af det sjove ved sådan en PT Cruiser er en ting, som Søren stiftede bekendtskab med på en ferie til Frankrig sammen med kæresten. “Jeg mødte en belgisk PT’er og han blinkede og vinkede til mig. Jeg undrede mig lige indtil næste Pt’er gjorde det samme” Det viser sig nemlig, at der hærsker sig et mindre fællesskab blandt ejere af Chryslers PT Cruisere, et fællesskab man ikke møder hos andre bilmærker.

Søren elsker alt ved en PT Cruiser. Den er en stil i sig selv. Men på samme tid mente Søren, at bilen sagtens kunne bære en mere ekstrem lakering, eftersom den bærer ‘Hot Rot’ genet i sig. “Jeg tænkte i lang tid på temaet og til sidst fik jeg valgt de 2 farver”. Valget faldt på en orange som oprindeligt stammer fra en moderne Kia. Den hvide creme farve derimod stammer fra nogle Ford taxaer fra 40’erne og 50’erne, og med dette mix har Søren formået at finde de glemte ‘Hot Rot’ gener frem i en ellers ny og moderne bil. Heldig for Søren var han igang med vognmaleruddannelsen på daværende tidspunkt, og havde derfor en masse erfaring fra både sig selv og de andre svende at trække på.

Chrysler PT Cruiser, Pro-Street.dk: Online Bilmagasin med Bilnyheder og Biltests

“Målet med bilen var at den skulle være prangende, uden at ligne en ‘brianstylet’ bil, med masser a glasfiber og andet uoriginalt lir. Derfor beholdte jeg de originale kofangere, da de egentligt passede bilen utrolig godt.” Og med de originale kofangere slap Søren også for at alt raslede og skrapede, for målet med bilen var nemlig, at den skulle bruges som hverdagsbil. En hverdagsbil der skulle kunne få alle – unge som gamle – til at relatere til den. Som Søren siger, så stopper både unge som gamle op for at se nærmere på bilen og høre mere om den. Dette fænomen blev end ikke værre af at Søren monterede et sæt gigantiske 20″ crome fælge. Selvsamme dag de blev monteret, blev Søren stoppet af en ganske almindelig dame i en eller anden japansk familiecontainer på stælfælge. Hun havde normalt ikke den fjerneste interesse for biler, men denne her, den synes hun bare var så flot!

Desværre for Søren rakte lærlingelønnen ikke til en konplet læderkabine. Derfor har Søren valgt at bibeholde den originale – men meget velholdt og flotte – velour kabine.

Chrysler PT Cruiser, Pro-Street.dk: Online Bilmagasin med Bilnyheder og BiltestsChrysler PT Cruiser, Pro-Street.dk: Online Bilmagasin med Bilnyheder og Biltests

De flotte – og ikke mindst store – fælge blev fundet med hjælp af René fra Cartrends.dk. Målet var at de skulle være et sæt flotte, men ikke alt for lirede, cromefælge, og valget faldt på et sæt Chip Foose Speedster i størrelserne 7,5 x 20″. Et valg der passer rigtigt godt til bilen!

Efter at bilen har gennemgået en større operation, der nu er vel gennemført, er Søren meget tilfreds med det samlede helhedsindtryk. “Der er blevet lukket lidt huller, og sat lidt originalt udstyr på, men ikke noget vildt. Helheden på bilen er jeg rigtig glad for, og det hele passede utrolig fedt sammen!”

Desværre er den 2,0 liters DOCH motor fra Chrysler ikke den mest økonomiske motor i verdenen – og med Sørens forbrug var den alt for uøkonomisk. Bilen blev derfor sat til salg, selvom dette var en svær beslutning fra Sørens side. Heldigvis var det en kvinde i 30’erne fra Amager der med det samme blev forelsket i denne bil, og efter to hurtige omgange rundt om bilen var den solgt.

Idag drømmer Søren om den næste Chrysler PT Cruiser. “Jeg kan jo desværre nok ikke leve uden endnu en Pt’er, så holder hele tiden øje med markedet”. Om det igen falder på en med tag eller om det denne gang bliver en PT Convertible er endnu uvist, men allerede nu har Søren sine drømme om hvordan den næste i rækken skal se ud. Endnu mere retro, endnu mere oldschool. “Det er nok blevet en mindre livsstil.” griner Søren.

Chrysler PT Cruiser, Pro-Street.dk: Online Bilmagasin med Bilnyheder og Biltests

Generel information:
Mærke/model: Chrysler PT Cruiser ’01
Motor: 2,0 DOCH
HK: 141
Fælge: Chip Foose Speedster 7,5×20″
Bremser: Originale
Undervogn: Sænket 30/30 med Cobra fjedre
Eksteriør: To-tonet lakering med orange og creme-hvid samt sort staffering imellem. Originale kofangere. Original ’06 baglygter, original tågelygter samt klare blinklys på forskærmen.
Interiør: Original velour.
Andet: Denne yderst flotte PT Cruiser er solgt til en 30 årig dame fra Amager. Efter sigende skulle hun stadig være nyforelsket.

Vis mere

ommentarer

  1. Hej.

    Jeg er bror til køberen af din bil. Jeg blev ligesom min lillesøster meget imponeret over bilen med det samme jeg så den. Wow… Jeg mangler ord. Jeg har altid godt kunne lide Chrysler PT cruiser, men denne gik lige i hjertet. Jeg tror det er det tofarvede og de flotte fælge. Er også meget fasineret at Chip Foose’s arbejde… Er modellen fra starten af 2000? Jeg må eje sådan en en dag, og så få den malet.. Særligt er creme farven flot og passer fint til metallakken… Min søster er meget glad for den og passer godt på den.. Håber du får en igen…

  2. Hej Adam.
    Er super glad for at høre at din søster stadigvæk er glad for den, og at hun passer på den. Send da gerne nogle billeder af den som den ser ud i dag! 🙂 Kunne da være skægt!

  3. Den ligner sig selv, men jeg skal nok huske at tage billeder næste gang jeg ser min søster… Er det meget dårligt når en TPcruiser har kørt over 200.000

  4. Davs Søren _ Nu får du sgu en hilsen Fra Gran Canaria.

    Jeg har læst dit indlæg . Og jeg håber du har fundet dig en ny PT Cruiser. Jeg kører nu nr. 2 . Og det er en af de sidste der kørte af Samlebåndet. 2.4 Limited. m/ Autogear.
    Og vognen er pragtfuld. Motoren er fantastisk. Og til bjergkørsel er det nye system i Automatgearet. helt utroligt. det er sgu lige som at køre en formel l.. Og så kører den ll.kml. på 95 oktan. så jeg er tilfreds, Jeg har den eneste på øen af denne type. det er også sjovt.
    Jeg har ikke kørt andet end Chrysler siden 1967.
    Du er velkommen til at skrive. pr. email.

    mvh. Ronald Green

  5. Det er egentlig utroligt at et firma, som skriver om Biler. tillader sig at nedgøre en så smuk og velegnet bil, Jeg ved jo godt at det er fordi den er lidt dyrere end andre i samme størrelse.. Men lad mig lige erindre om at i Bilernes Gudeland USA. — Der er PT. Cruiser absolut en bil der bliver kælet om. det er om nogen blevet en Kultbil, som der i allerhøjeste grad bliver Stylet om. den er solgt i mere end 1.4 mill. eksemplarer..

  6. Hej Søren.

    Først dyb respect for din måde at tænke retro på, og IKKE at tilføje alt muligt tingel-tangel så udfaldet bliver en krydsning af et overhængt juletræ og en indisk luder-taxa…

    Jeg går selv med tanker om at anskaffe mig en PTér til styling, også retro-stilen, men vil nok gå lidt over i den lidt mindre “vel-friseret” retning….

    Har du nogen PT-link du kan anbefale?

    Mvh Renoch

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button

ADBLOCKER OPDAGET

Pro-Street.dk er drevet af 100% frivillige kræfter, og vi lever af reklamer. Derfor har vi sat en AdBlocker på, for at kunne vise reklamer til dig, så vi kan have en indtjening. Det håber vi giver mening, for dig, så du fortsat kan komme forbi vores website, og få dit fix af bilnyheder!