Bugatti Galibier 16C: De første fotos

Siden Bugatti i 2005 startede med at producere den kendte Veyron EB 16.4 – den første serieproducerede bil med en topfart på over 400 km/t – er navnet Bugatti blevet synonym med ord som fart, luksus og mange hestekræfter.

Bugatti går nu med planer om at bygge en 4-dørs sedan, der skal leve op til de samme forventninger som Bugatti Veyron. Bugatti Galibier 16C hedder den, og de første officielle billeder har netop ramt nettet.

Bilen er endnu kun en konceptbil, men Bugatti siger at mange af elementerne er klar til at blive seriefremstillet. Som det ser ud nu vil bilen blive kørende med den samme 8,0 liters W16 som vi kender fra Bugatti Veyron. Dog er effekten blevet reduceret til ‘kun’ 800 hestekræfter.

Prisen forventes at blive omkring 900,000 pund – eller hvad der svarer til 7,5 millioner kroner uden afgifter, og produktionen sættes igang når produktionen af Bugatti Veyron stopper i 2012.

Som det ses på billederne er designet kraftigt inspireret af engelske Morgan Aero 8 med specielt den to-delte bagrude, og en af de mest markante detaljer må siges at være udstødnings-systemet, hvoraf hele 8 udstødningsrør er synlige. Det er vist ikke set før.

Vis mere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
Close

Adblocker opdaget!

Vi lever af at vise reklamer. Venligst deaktivér din Adblocker for at tilgå websitet.