Blog: Blod, sved og buler – En historie om drifting.

Kenneth Dyja tog til Polen for at se drifting. Læs hans beretning om turen her

Blog: Blod, sved og buler

 

Af Kenneth Dyja
Afsted til Tor Poznan
Klokken er 04.00 jeg sidder og stirrer ud af vinduet på bussen, jeg burde ligge mig til at sove og være frisk til GPSén melder sin ankomst i Tor Poznan, problemet er bare at tankerne er et helt andet sted!

 

Kameratasken er opgraderet med uafprøvet udstyr, og min notesblok vidner om en alt for lang vinter hvor kreativiteterne har hobet sig op. Jeg tager en tår af min øl som næsten lige er skænket fra bussens fadølsanlæg, jeg sidder med følelsen af at være blandt en af de heldigeste mennesker her på jorden.

 

Jeg kan ikke lade være med at tænke tilbage til 2009 hvor der blev invisteret i mit første spejlrefleks kamera, hvem havde dog troet at det skulle være billetten til alt det her. Jeg er taknemmelig over alle de fantastiske mennesker jeg har mødt på min vej både i Danmark men også i udlandet.

 

Alt dette grundet en tosset Motorsport kaldet ”Drifting” hvor det egentlig bare handler om at holde gang i de danske dæk levarandøre rundt omkring i landet, hvor Mænd bliver til drengerøve og kvinder har skiftet grydeskeen ud med Clutch kick og hydraliske håndbremsere!

 

Der var engang hvor jeg var fan af DTC, og Thorkild Thyrrings autograf som jeg fik som 7 årig stadigvæk var bibeholdt, nu er fjernsynet slukket og autografen er doneret til den lokale fjernvarmecentral!

 

4 danskere har taget udfordringen op imod de skøre Polakker på hjemmebane, og som man nok har oplevet på diverse livestreams og hjemmesider – Så kan polakkerne altså noget med baghjulstræk..

 

King Of Europe står for runde 1 i Poznan, hvor 62 kørere fra 14 forskellige lande har meldt sin ankomst, og vil gøre alt for at score de første point i sæsonen.

 

Kenn Egtved

Kenn Egtved

Ejer:
House Of Ink raceteam.

 

Bil:
Bmw E46 hvor orginal motor er udskiftet med en Toyota Supra motor med 500+ HK

 

Placering i Poznan:
Gik ikke videre til Top 32. Kvalificerede sig på plads 54.

 

Kenn havde opgraderet gearkasse til Poznan, hvilket gjorde det muligt for ham at få meget mere fart i bilen, hvilket gjorde den aggresive kørestil endnu vildere! Kenn øvede på ” Back entry” hele weekenden.

 

Jeg tror vi kommer til at se meget mere af dette fra ham i 2012! Der skal lyde en stor tak til Kenn for en fantastisk weekend i godt selskab med HOI teamet.

 

Mød ham på Facebook

 

Allan Bindzas

Allan Bindzas

Team:
House Of Ink raceteam.

 

Bil:
Toyota Supra MK4 med 500+ HK

 

Placering i Poznan:
Gik ikke videre til Top 32. Kvalificerede sig på plads 57.

 

Allan er nybegynder indenfor Drifting, og det er helt sikkert en fyr vi skal holde øje med her i 2012!
Den eneste erfaring Allan havde med i bagagen, var fra lidt træningsdag i Vandel tidligere på ugen.

 

Jeg har aldrig set så stor udvikling på så kort tid, og skal love for at Supraen lå bredt hele weekenden.

 

Niels Becker

Niels Becker

Ejer:
Proauto Falken Drifting

 

Bil:
Toyota JZX90 Mark II, 2JZ single turbo. 550HK / 650 NM

 

Placering i Poznan:
Gik ikke videre til Top 32. Kvalificerede sig på plads 45.

 

Proauto Falken Drifting har været igennem en større forvandling vinteren over, og skal love for at hele pakken er blevet faceliftet! Som man hurtigt ser så har Toyotaen fået en større overhalning rent kosmetisk, og motoren har aldrig gået så godt som den gør nu!

 

Jeg kan ikke lade være med at trække på smilebåndet efter at have observeret en meget afbalanceret og seriøs Niels Becker .

 

”Retardoen” er aflivet og tømmermændende er skiftet ud med løbesko og træningstøj!
Jeg kan kun have kæmpe respekt for dette team! Glæder mig til at se resultater i 2012.

 

Sara Vollhaase Hagemann

Sara Vollhaase Hagemann

Kører:
Proauto Falken Drifting

 

Bil:
Toyota Supra MK4, 2JZ single turbo. 580HK / 600 NM.

 

Placering i Poznan:
Gik ikke videre til Top 32. Kvalificerede sig på plads 50.

 

Vi kender alle udtrykket ”all-in” og det beskriver vist meget godt opgraderingenpå Supraen vinteren over.
Jeg ved Sara har hænderne skruet rigtigt på, men respekten skal lyde til hendes mand Jacob som har tilpasset og ændret Supraen så meget at det faktisk er ny bil Sara starter sæsonen op i.

 

Den er ikke længere højrestyret, og der er kommet væsentligere flere HK end tidligere, rent kosmetisk har den fået en overhalning med en masse lækre stumper, som giver en lækker helhed.

 

Sara brugte megen tid på at lære bilen at kende i Poznan, og man skal ikke være i tvivl om at hendes tålmodighed virkelig blev sat på prøve. Sara viste stor udvikling på banen og jeg er slet ikke i tvivl om næste gang hun er i Poznan, så skal konkurrenterne passe på.

 

[nggallery id=755]

Vis mere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
Close

Adblocker opdaget!

Vi lever af at vise reklamer. Venligst deaktivér din Adblocker for at tilgå websitet.