Biltest: Ford C-Max Grand

Selvom de første sætninger indeholder familiebil og EcoBoost, så er det ikke ligefrem kedeligt at køre i den nye Ford C-Max Grand. Kom med op på førersædet og få del af køreglæden.

Biltest: Ford C-Max Grand, Pro-Street.dk: Online Bilmagasin med Bilnyheder og Biltests

Det er lidt med et smil på læben, at jeg tager ud for at hente denne Ford C-Max Grand, for når jeg tænker tilbage på at vi formentlig var et af de eneste medier, der havde spyshots af en C-Max prototype på Nürburgring, da vi i sommeren 2010 var i Tyskland, så er det lidt sjovt, nu at skulle have den til test.
Jeg kan hurtigst slå fast, at hvis I er på udkig efter den næste familiebil, hvor plads, kvalitet og pris er nogle af nøgleordene, så er Ford C-Max Grand en mulighed for at være den næste bil. Selvom Ecoboost lyder som noget der er kedeligt og familiebiler som regl ikke ligefrem er de mest spændende at køre i, så er C-Max dog fuld af gode oplevelser.

Og hvordan er den så?
Tjo. Den er både blevet større og længere, går flere kilometer på literen og så har den fået et nyt udseende fra sin forgænger. Personligt synes jeg den har en rigtig nydelig front, der jo som ved de andre bilmærker, matcher resten af modelprogrammet. Men bagtil synes jeg det kikser lidt, da baglygterne får den til at minde mig om en asiater fra østen. Dertil synes jeg den virker en anelse smal kontra dens længde på billeder, men i virkeligheden er den dog meget fin.

Biltest: Ford C-Max Grand, Pro-Street.dk: Online Bilmagasin med Bilnyheder og Biltests Biltest: Ford C-Max Grand, Pro-Street.dk: Online Bilmagasin med Bilnyheder og Biltests

Det er først når du kommer ind i kabinen, at du for alvor mærker hvor meget plads du rent faktisk har i C-Max. Det var faktisk muligt for os, at slå sæderne ned og få transporteret et spisebord og hele seks stole af én omgang. Sæderne er tilmed placeret højt, så du har godt udsyn i trafikken.

Bag de forreste sæder, er der et lille bord. Her er plads til en sodavand og måske en jumbobog. Skal du ikke bruge den midterste plads på anden række, så kan den slås sammen og blive brugt som armlæn. Og hvis du ikke er et barn, er der alligevel plads nok til dig her, både med højden til loftet og pladsen til benene. Den sidste række sæder er dog mest velegenet til børn.

Biltest: Ford C-Max Grand, Pro-Street.dk: Online Bilmagasin med Bilnyheder og Biltests

Kvaliteten i kabinen ser ved første øjekast lidt billig ud, men når man mærker efter og leger lidt med funktionerne, så glemmer man at knapperne er af plastik. Opdelingen af midterkonsollen skal jeg dog lige bruge et par minutter på, for at danne mig et overblik over hvad de forskellige knapper bruges til. Men derefter er det ret nemt at betjene.

Da det ikke ligefrem er familiebiler jeg kører allermest i, er mine forventninger til kabinen heller ikke ret store. Men jeg må se mig imponeret over hvordan den er indrettet, hvor super praktisk det er med skydedør i siden og hvor meget jeg hurtigt kom til at holde af den elektriske bagklap.

Biltest: Ford C-Max Grand, Pro-Street.dk: Online Bilmagasin med Bilnyheder og Biltests Biltest: Ford C-Max Grand, Pro-Street.dk: Online Bilmagasin med Bilnyheder og Biltests

Vi havde desværre ikke en model med den store Sony radio, som findes i Audiopakke 5. Den ville nok have været at foretrække, men i stedet fik vi Audiopakke 4. Den er for så vidt også ganske udemærket, men måden ens hånd ligger på når man skal trykke på knapperne i midterkonsollen gør, at vi oplevede man hurtigt blev udmattet i håndledet.

Af funktioner i audiopakke 4, er der DAB Radio, CD/SD navigationssytem,  en 5-tommer TFT-skærm til navigation, USB-Port (ekstra udstyr) AUX-stik samt MP3-afspildning. Dertil hører seks højtalere, som spiller udemærket. Dog måtte vi skrue ned på “minus-bas”, da der af en eller anden årsag var utroligt meget bas for pengene. Så lyst lige efter det, da det formentlig var en fejl.

Biltest: Ford C-Max Grand, Pro-Street.dk: Online Bilmagasin med Bilnyheder og Biltests

Prisen for denne Ford C-Max Grand med den kraftige 1.6-liters EcoBoost motor på 182 hestekræfter og 240 Nm, starter på 370.000 kroner i en Titanium udstyrspakke. Bilen går 14.5 km på en liter og kører 0-100 km/t på 8,9 sekunder. Bilen fås også med en Speedshift dobbeltkoblingsgearkasse, som gør tiden til 100 lidt mindre. Vores var dog med manuelt gear på seks trin, som fungerede rigtig godt. De seks gear gør samtidig, at bilen er fornuftig til motorvejskørsel, da det sidste gear er forholdsvis langt.

Ford C-Max Grand er en støjsvag familiebil, der går fornuftigt på literen og har plads til stort set det hele. Dertil fås der et hav af ekstraudstyrs muligheder, som  blandt andet den aktive parkerings assistent. Den hjælper dig med at paralelparkere ved at du først aktiverer systemet, kører forbi den tomme plads og derefter har bilen regnet ud hvordan det hele skal klares. Den fortæller dig så hvilke ting du skal gøre, og kort efter holder du flot parkeret i din bås.

Fakta
Mærke/Model
:
 Ford C-Max Grand Ecoboost Titanium
Motor: 1,6-liters Benzin
Gearkasse
6-trins manuel
KarosseritypeMPV
Siddepladser5
HK/Moment: 182/240
Topfart
215 km/t
0-1008,9 sek.
Km/l14,5 km/l
Pris427.350 kr. (vejl. udsalgspris u. ekstraudstyr: 370.550 kr.)
Ekstraudstyr:  Parkeringspakke (7.500,-), Audiopakke 4 (15.000,-), Titanium Sommerpakke (14.000,-), Titanium Familiepakke (11.000,-), Alu-tagbøjler (3.000,-), Nøglefri døre (6.300,-). Se indhold af udstyrspakker her: http://www.e-pages.dk/ford/31/6

[nggallery id=433]

Vis mere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button

ADBLOCKER OPDAGET

Pro-Street.dk er drevet af 100% frivillige kræfter, og vi lever af reklamer. Derfor har vi sat en AdBlocker på, for at kunne vise reklamer til dig, så vi kan have en indtjening. Det håber vi giver mening, for dig, så du fortsat kan komme forbi vores website, og få dit fix af bilnyheder!