fbpx

Åbent hus: BilXtra i Herlev

Når jeg i dag sidder her ved min computer og kigger billederne igennem fra den forgangene uges åbenthus ved BilXtra i Herlev, er det med en masse positive tanker. Dette arrangement var et af disse man blot måtte deltage i!

Åbent hus: BilXtra i Herlev, Pro-Street.dk: Online Bilmagasin med Bilnyheder og Biltests

Tekst og billeder: Nikolaj Kofoed
Jeg stod tidligt op torsdag morgen, til en grå og kedelig dag med tankerne et sted om, at der var træf i aften.
Jeg havde gjort mig utroligt mange forventninger til dette træf dagene inden, og så frem til en garanteret kanon aften med dækspark, fede biler, og forhåbentlig godt vejr! Men DMI havde desværre ikke vist sig fra sin gode side og varslede med regn aftenen igennem.
Klokken blev 15:00 og jeg begyndte at pakke bilen, som i dagens anledning var en ny Audi A4 jeg havde lånt til turen, på tværs af Sjælland. Kameraudstyret var klar, bilen var tanket, og jeg var nu klar med et smil på læben og store forventninger til en super aften.

Åbent hus: BilXtra i Herlev, Pro-Street.dk: Online Bilmagasin med Bilnyheder og Biltests Åbent hus: BilXtra i Herlev, Pro-Street.dk: Online Bilmagasin med Bilnyheder og Biltests

Jeg lander i Herlev klokken 16:30 foran Bilxtra, som i dag er vært for arrangementet i samarbejde med Streetfire.
Synet der møder mig inden jeg svinger bilen ind til P-pladsen, er 17 Suzuki Swifts i forskellige afskygninger, der holder foran butikken. En masse tanker ramte straks mit hoved – var dette virkelig hvad jeg var taget tværs over Sjælland for at kigge på? 17 forskellige Suzukier? Men nej, pludselig vælter det frem med biler i alle afskygninger. Alt fra den vildeste “Sleeper” Fiat Punto, til en Mercedes-Benz CLS 500 i “Lorinser Edition”.
Der var simpelhent biler for enhver smag.

Åbent hus: BilXtra i Herlev, Pro-Street.dk: Online Bilmagasin med Bilnyheder og Biltests

I dagens anledning havde Meguiar’s Danmark en stand på stedet, hvor der var mulighed for at købe en masse forskellige produkter med hjem til at forkæle din bil med. Fortsatte man rundt til udstillingsområdet bagved butikken, var der opsat en stor grill, hvor de sødeste damer kunne forsyne dig med pølser, brød og kolde sodavand.
Da regnvejret hen på aftenen ramte os, var Meguiar’s og ligeledes JOCKS Bilimport, som også var på pletten, rigtig interessante da deres stande var overdækket. Ligeledes nød John, som ejer Butikken i Herlev, rigtig godt af regnen, da hans butik blev opholdsrum for alle de besøgende og det gav jo mulighed for at sælge ekstra. Så nogle folk nød altså godt af regnvejret, mens andre gik fra med et mindre underskud på kontoen.

Åbent hus: BilXtra i Herlev, Pro-Street.dk: Online Bilmagasin med Bilnyheder og Biltests Åbent hus: BilXtra i Herlev, Pro-Street.dk: Online Bilmagasin med Bilnyheder og Biltests

Alt i alt var dette en kanon hyggelig aften, som var over mine forventninger. Aftenen indeholdt stort set alt hvad et hyggeligt træf bør indeholde. Biler for alle og en hver, pølser og vand, gode tilbud, fantastisk stemning, og hvis vi var heldige, kiggede naboens datter også forbi.
Det er så fedt at se at vi her i lille Danmark kan finde en ting at mødes over. En fælles passion som driver os alle.

– Det er fedt at nogle folk gider at bruge tid på arrangementer som disse – og gøre det Godt !

Redaktionen

Pro-Street.dk Redaktionen udgiver en masse artikler indenfor en bred ramme i bilverdenen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button

ADBLOCKER OPDAGET

Pro-Street.dk er drevet af 100% frivillige kræfter, og vi lever af reklamer. Derfor har vi sat en AdBlocker på, for at kunne vise reklamer til dig, så vi kan have en indtjening. Det håber vi giver mening, for dig, så du fortsat kan komme forbi vores website, og få dit fix af bilnyheder!