2011 Mercedes-Benz C63 AMG Black Series afsløret!

Speedfans.fr har udgivet de første billeder af den kommende Mercedes-Benz C63 AMG Black Series Coupé i rød. Bilen blev spottet under et test event, på Paul Ricard banen i Frankrig, forud for dens debut på IAA 2011 i Frankfurt.

Under et test arrangement på racerbanen Paul Ricard, skulle den kommende Mercedes-Benz C63 AMG Black Series testes igennem. En af deltagerne på arrangementet, der ikke havde fået taget sin telefon inden, nåede at snappe nogle billeder af bilen og smide dem på nettet, inden at bilen har fået sin officielle debut på den internationale biludstilling i Frankfurt i år.

I sin røde lakering er det hermed blevet afsløret, at den ikke ser lige så hardcore ud, som skitserne af den ellers var. Men det skyldes at bilen har mere fokus på at blive brugt på vejen, end på en racerbane. Under hjelmen findes en stor 6.2-liters V8 motor, der laver 510 hestekræfter og 640 Nm – 30 hestekræfter yderligere, end C63 AMG med Performance pakken. En syvtrins “Speedshift” MCT automatisk gearkasse er at finde, samt en 0-100 tid der skulle være lige omkring 4 sekunder! Overall er bilen dog kun blevet lettet med 20 kilo.

Startprisen er forventet at ligge på omkring 100.000 Euro, før afgifter og andet dræbende. Du kan se flere billeder af bilen på Speedfans.fr.

 

Vis mere

En kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
Close
Close

ADBLOCKER OPDAGET

Pro-Street.dk er drevet af 100% frivillige kræfter, og vi lever af reklamer. Derfor har vi sat en AdBlocker på, for at kunne vise reklamer til dig, så vi kan have en indtjening. Det håber vi giver mening, for dig, så du fortsat kan komme forbi vores website, og få dit fix af bilnyheder!