20-årig ville prøve, hvordan det ville være at lege Grand Theft Auto i virkeligheden

Den 20-årige Zachary Burgess fra Alabama, kunne ikke få nok af sit nye GTA spil. Det resulterede i, at han måtte ud i den virkelige verden og prøve hvordan det måtte føles, at gøre de samme ting på gaden, som i spillet.
Han blev anholdt i Baston Rouge i Louisiana, sigtet for biltyveri, kidnapning og for at smadre ni parkerede biler. Det skete efter at han stjal en parkeret (men tændt bil), som havde en passager i. Passageren nåede ikke ud af bilen i tide. Men Burgess nåede heller ikke langt med den stjålede bil, for han hamrede den ind i ni parkerede biler, før han blev arresteret af politiet. Under anholdelsen sagde han, at han ville prøve at leve som i GTA (Grand Theft Auto).
Det siges at han hverken var alkohol påvirket, eller påvirket af stoffer. Så nu er han på vej en tur i brummen, hvor han nok ikke bare skal lukke øjnene og åbne dem igen, for at være tilbage i det fri igen.