Hjem » Featured Forside » Nyheder fra Goodyear til sæson 2019

Nyheder fra Goodyear til sæson 2019

Nye dæk er på vej til 2019 sæsonen, som alle er blevet forbedret siden forgængeren

Dækproducenterne har arbejdet hårdt på at lave nye forbedringer på deres bildæk, og nu er en hel række af nye versioner på vej fra Goodyear. De nye dæk er primært highperformance dæk, og passer på alt fra Volkswagen Golf til Porsche 911.

Ny version af Eagle F1 Asymmetric

Det nye sommerdæk Eagle F1 Asymmetric 5, giver gode køreegenskaber i både vådt og tørt føre mens kørekomfort og støjniveau ikke går på kompromis.

En ny gummiblanding fastholder egenskaberne i vådt føre, uden at holdbarheden og håndteringen på tør vej bliver dårligere. Dækkets kontaktflade udvides under bremsning, og giver derved en større kontaktflade på vejen i en størrelse man normalt kun finder på dæk til banekørsel.

Eagle F1 Asymmetric 5

Bremselængden er forkortet med 4% til forskel fra Eagle F1 Asymmetric 3. Under optimeringen af performance delen til dækket, gik Goodyear op i at reducere deformeringen af dækmønsteret, ved overføringen af kræfter fra siderne. Det giver et mere skarpt og præcist turn-in, bedre vejgreb og en mere effektiv og ren acceleration på tør vej. Dertil er vejresponsen også blevet forbedret, som giver en mere tryg og kommunikativ køreoplevelse.

Goodyear vil præsentere de nye 51 forskellige varianter mellem februar og maj 2019, mens yderligere 10 kommer til mellem juni og december 2019. Dækkene vil kunne fås i diametrene 17″ til 22″ mens bredden nås ud i 205 til 315 mm og 50 til 25 i sideprofilerne. Det passer derfor til biler som Mercedes-Benz C-Klasse, BMW 3-Serie og f.eks standardmodeller af Porsche 911.

Ny dækserie til performance biler

Hvis du mere er på udkig efter highperformance dæk til din sportsvogn, så lancerer Goodyear en ny tredelt serie. Serien passer på biler fra f.eks Volkswagen Golf GTI til Porsche 911 GT2 RS.

I den tredelte serie kommer dækkene Supersport, SuperSport R samt SuperSport RS, med i alt 39 forskellige varianter. Serien lanceres mellem februar og november 2019, og skal imødekomme det voksende Ultra Ultra High Performance (UUHP) segment.

Under udviklingen har man hentet erfaringer fra motorsporten, for at udstyre Eagle F1 SuperSport med bedre vejgreb og håndtering. Stive ribber og et mere solidt og lukket udvendigt mønster på dækkets skuldre, skal hjælpe til med en præcis vejrespons ved retningsskift.

Eagle F1 SuperSport

Dækket virker også i vådt føre, selvom det primært er udviklet til tørt føre. Det er sket ved at bruge et ‘multi-compound’, som kombinerer ydersektionen af dækkets køreegenskaber, med tre segmenter i midten.

Eagle F1 SuperSport lanceres mellem februar og maj måned 2019 i størrelserne 18″ til 21″, med en bredde på 205 til 305 mm og en bredde-højdeforhold fra 45 til 30.

Dækket er bygget til GTI Hatchback biler som Volkswagen Golf GTI, performance-sedan’er som BMW M3 og Mercedes-AMG C63 mens hurtigere sportsvogne som Porsche 911 Turbo, også kan få dækket monteret.

Til de lidt højere ydende biler

Eagle F1 Supersport R er optimeret til at give et endnu bedre vejgreb og styrepræcision både på banen og uden for banen. Det sker via et forbedret materiale med høj friktionsevne, mens kurvestabiliteten sikres via broer i dækmønsteres inderste rille. Den begrænser deformationen af mønsterblokkene under ekstreme kraftpåvirkninger i kurverne. Dertil er dækmønsteret optimeret, som giver en mere ensartet trykfordeling.

Eagle F1 SuperSport R

Eagle SuperSport lanceres mellem februar og november 2019 i diametrene 18″ til 21″ med en bredde på 205 til 305 mm og et bredde-højdeforhold fra 25 til 40.
Eagle F1 SuperSport R er udviklet til biler som Volkswagen Golf Clubsport, BMW M4 CS og Porsche 911 GT3.

Når det skal gå rigtig stærkt på banen

Til slut kommer Goodyear med et nyt dæk i serien, som hedder Eagle F1 SuperSport RS. Det er bygget direkte til racerbanen, men stadigvæk lovligt at bruge på normal vej.

Eagle F1 SuperSport RS

Et specialudviklet ‘compound’ der har sin oprindelse fra motorsporten, giver dækket godt vejgreb og performance, under tørre forhold.

Eagle F1 SuperSport RS kommer i to varianter, og bliver præsenteret i marts 2019. Dækkene får målene 265/35 ZR20 og 325/30 ZR21.

Tjek også

Tjen 10.000 kroner på efterlyst Range Rover Sport

En hvid Range Rover Sport er stjålet fra Brøndby Strand

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *