Hjem » Nyheder » Bil Mærker » Mercedes-Benz » Video: Ny Mercedes C-Klasse offentliggøres til januar

Video: Ny Mercedes C-Klasse offentliggøres til januar

Ny C-Klasse bliver større end forgængeren

Nye detaljer vedrørende den nye Mercedes-Benz C-Klasse har i dag ramt internettet, som bliver både større, mere luksuriøs og økonomisk.

 

Mini S-Klasse – luksuriøs og stor

Den nye C-Klasse, også kaldet W205, er flere gange blevet taget på video og billeder rundt omkring i Europa under diverse tests. Her er det tydeligt at se, at den bliver en smule større end forgængeren, og linjerne i designet kunne minde meget om den nye S-Klasses, hvorfor spekulationerne om, om det bliver en ‘mini S-Klasse’, er steget. Det rapporteres, at afstanden mellem for- og baghjulene vil blive forlænget med 90mm, og samtidig smider den 80 kg i vægt.

 

Motorerne vil sandsynligvis blive taget med ovre fra de andre nye Mercedes-Benz-modeller. Her snakker vi blandt andet 1.6-liters, 2.0-liters, 3.5-liters osv. motorer, som er at finde i både diverse A, B, CLA, E-klasser og deropad. Det gælder alle både fire-, seks- og otte-cylinderede motorer, hvor sidstnævnte er toppen af poppen, som er at finde i den nuværende C63 AMG. Den nye C63 AMG, derimod, forventes at få gavn af en 525 hestes twinturbo 5.5-liters V8’er, som dog stadig diskuteres på internettet.

 

Som før sagt minder designet usandsynligt meget om den nye S-Klasse, men her i en form for ‘mini’-version. Frontgrillen vil sandsynligvis blive taget med over fra den nye E-Klasse, som er en smule større end C-Klassen. Indvendigt rapporteres det, at vi bliver chokerede ved første syn af den endelige kabine. Nye materialer bliver brugt, så den kommer til at fremstå mere luksuriøs, og det vil gå igen i hele kabinen. Entertainment-systemet i midten af frontpanelet vil ligeledes blive det største, bedste og mest intuitive, der nogensinde er set i dens klasse.

 

Den nye C-Klasse W205 vil blive vist frem på NAIAS, North American International Auto Show, til januar, hvorimod AMG-modellen sandsynligvis først vil blive vist frem et par måneder efter.

Tjek også

Spyshots: Her er den nye Porsche Taycan elbil

Et læsertip førte os på sporet af Porsche Taycan i København

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *