Volkswagen viser Amarok Power Concept
De første billeder af ny Volkswagen Amarok Power concept har ramt internettet
Til dette års Wörthersee 2014 viser VW et koncept frem, bygget på den nuværende Amarok med navnet Power Concept.
Den ser dog ret identisk ud med hvad de viste frem sidste år, men denne nye model har et andet bodykit og massive 22-tommer alufælge. Derudover har den fået forlygter med LED kørelys, sort og orange striber på siden samt et dobbelt udstødningssystem. Og som om det ikke er nok, har den også et 5.000 watts anlæg installeret!
Den frække styling fortsætter inde i kabinen. Her er der kommet tofarvede læder sportssæder beklædt i Alcantara med orange syninger. Dertil har den fået et nyt frækt sportsrat, en stylet center konsol og en helt masse kulfiber detaljer.
Der er ingen detaljer om motoren på Volkswagen Amarok Power concept, men sidste års model havde en 3,0-liters TDI V6 motor med 272 hestekræfter og hele 600 Nm. Den havde også en otte-trins automatgearkasse samt 4Motion firehjulstræk, som gjorde at 2013 Amarok Power concept kunne køre til 100 km/t 7,9 sekunder.