fbpx

Video: 911 GT3 RS prototyper i USA

Prototyper med minimal sløring er fanget på video

Den kommende generation af GT3 RS, er blevet set en del gange efterhånden. Men denne video og billeder er indtil videre de bedste der findes, da prototyperne har minimal camouflering. Den markant mere sportslige GT3 RS, får ekstra luftindtag i fronten, en kæmpe hækspoiler bagpå, indsugninger i siderne, Michelin Pilot Sport Cup 2 dæk, gule bremseklodser og en center-dobbel udstødning.

Begge af disse prototyper optræder i sort lakering, men de er formentlig folieret. For på et af billederne står en af bilerne med døren åben, og her kan man se at bilen oprindeligt er orange. Og det er formentlig den farve, som bilen bliver lanceret i. I kabinen ses to letvægts sportssæder med GT3 RS logoer. Bag dem ses et større sikkerhedsbur.

Det rygtes at den klarer en omgang på Nürburgring i tiden 7 minutter og 20 sekunder, og at den under hjelmen har en 3,8-liters sekscylindret sugemotor med omkring 500 hestekræfter. Og det skulle efter sigende være den eneste variant af 911-familien, som forbliver med sugemotor, da det jo er kommet frem at den resterende modelrække alle får turboladet motorer til næste år, når de faceliftede modeller udkommer.

 

Vis mere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button

ADBLOCKER OPDAGET

Pro-Street.dk er drevet af 100% frivillige kræfter, og vi lever af reklamer. Derfor har vi sat en AdBlocker på, for at kunne vise reklamer til dig, så vi kan have en indtjening. Det håber vi giver mening, for dig, så du fortsat kan komme forbi vores website, og få dit fix af bilnyheder!