Uofficiel VW Golf GTE Variant set i Amerika

En prototype af Volkswagen Golf GTE Variant er blevet set ved San Francisco lufthavnen

 

Uofficiel VW Golf GTE Variant set i Amerika, Pro-Street.dk: Online Bilmagasin med Bilnyheder og Biltests

VW vil udvide modelprogrammet
Mens vi længe har set billede af en prototype af VW Golf Variant i en R-model drøne rundt på Nürburgring, kommer billederne af denne GTE Variant lidt som en overraskelse. GTE modellen findes dog allerede som en hatchback, men da der ikke er noget officielt på en stationcar udgave, er det lidt unikt hvad brugeren fra dette forum har fanget her.

Der er som sagt tale om en Volkswagen Golf GTE Variant, som er blevet set nær lufthavnen i San Francisco i Amerika. Og i takt med at VW har store planer om at udvide modelprogrammet for VW Golf, passer sådan en model her godt ind i planen.

Ligesom Hatchback modellen, får denne Variant model en front med blå detaljer, GTE-logoer og en oplader indgang bag logoet i grillen. Billeder af kabinen er desværre ikke mulige på dette spot, men den har formentlig samme blå detaljer og den 6,5 tommer skærm, som viser hvor langt bilen kan køre samt energi forbruget.

Da den ikke er officiel endnu, er det usikkert hvad der kommer under hjelmen. Men hvis man skal tage udgangspunkt i Hatchback modellen, så kommer GTE Varianten med et plug-in hybrid system af en firecylinderet TSI motor og en elektrisk motor med lithium-ion batteri med en kapacitet på 8,8 kWh. Dette setup giver bilen 204 hestekræfter og 350 Nm.
Vi må dog forvente at Variant udgaven bliver en anelse langsommere end Hatchback modellen, som skal have 7,6 sekunder til 100 km/t mens topfarten sættes ind ved 222 km/t.

VW Golf GTE Variant modellen kan køre 50 kilometer, alene på den elektriske motor. Og når den løber tør for strøm, genoplades den på 3,5 time fra en normal strømforsyning. Brændstofforbruget på Variant modellen er helt nede på 1,8-liter / 100 km, og bilen har en samlet rækkevidde på omkring 940 km!

 

Vis mere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button

ADBLOCKER OPDAGET

Pro-Street.dk er drevet af 100% frivillige kræfter, og vi lever af reklamer. Derfor har vi sat en AdBlocker på, for at kunne vise reklamer til dig, så vi kan have en indtjening. Det håber vi giver mening, for dig, så du fortsat kan komme forbi vores website, og få dit fix af bilnyheder!