fbpx

Politi: Taxachauffør efterlyses til skudepisode i Brøndby

Taxachaufføren kan være nærmeste vidne

En taxachauffør efterlyses i forbindelse med en skudepisode tirsdag aften i Brøndby. Det er Københavns Vestegns Politi som efterlyser chaufføren, da han kan være det nærmeste vidne til skyderiet.

Sent tirsdag aften ved 22:55 tiden, fik Københavns Vestegns Politi en anmeldelse om skyderi i krydset Brøndby Vester Boulevard og Gammel Køge Landevej.

Der blev skudt en række gange fra en ældre sort eller grå BMW stationcar, mod en Sort Mercedes-benz. Ingen blev dog ramt, som følge af skudepisoden, hvor der blev skudt mindst otte gange.

Andre vidner søges også

Vidner fortæller at taxachaufføren angiveligt befandt sig i krydset umiddelbart inden skyderiet, hvorfor man rigtig gerne vil have kontakt til denne chauffør. Hvis ikke du er chaufføren men har set noget alligevel, så søger politiet også dig.

Det er endnu for tidligt at lægge sig fast på et motiv bag episoden, men Politiet vurderer ikke at skyderiet var rettet mod tilfældige borgere.

LÆS OGSÅ:
Luksusbiler sælges på video

Har du oplysninger i sagen, kan Københavns Vestegns Politi kontaktes døgnet rundt på 4386 1448.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button

Vi har begrænset din adgang

Pro-Street.dk drives af 100% frivillige kræfter, og ønsker derfor at vise dig en begrænset mængde af reklamer. Det gør vi for, at kunne skabe en minimal indtjening, som gør, at vi kan fortsætte vores arbejde med dette website. Derfor beder vi dig slå din Ad-blocker fra. Det håber vi giver mening for dig.