Politi: Samme person blev taget to gange med for høj fart

 

Bornholms Politi gennemførte en hastighedskontrol, hvor samme person blev taget to gange

Pressemeddelelse

Bornholms Politi gennemførte i uge 32 en målrettet indsats mod for høj hastighed.

Ved indsatsen blev i alt 29 personer sigtet for at have overtrådt hastighedsbestemmelserne, hvoraf otte personer må forventes af få et klip i kørekortet efter forseelsen. En person blev tillige sigtet to gange inden for 15 minutter ved i bymæssig bebyggelse at have kørt med en hastighed over 70 km/t, hvilket vil medføre to klip i kørekortet.

Ved samme indsats blev syv personer sigtet for at tale i håndholdt mobiltelefon under kørslen, en person blev sigtet for at køre på en konstruktiv ændret knallert, mens syv personer blev sigtet for bl.a. manglende lygteføring, belæsningsfejl og registreringsbekendtgørelsen.

ATK bilen var i samme anledning under indsats i weekenden, hvor 147 trafikanter lørdag blev målt for at køre over de tilladte 50 km/t på Sdr. Landevej i Nexø. 10 personer må forvente at få et klip i kørekortet som følge af forseelsen.

Søndag formiddag foretog ATK bilen måling på Nordre Kystvej i Rønne, hvor fem trafikanter blev målt til at køre over 50 km/t. En person må forvente et klip i kørekortet og en person en betinget frakendelse, idet hastigheden blev målt til 85 km/t.

Søndag eftermiddag målte ATK bilen på Sdr. Landevej i Nylars, hvor 14 trafikanter blev målt til at køre over de tilladte 80 km/t, hvoraf højeste hastighed blev målt til 128 km/t. Tre personer må forvente et klip i kørekortet som følge af forseelsen.

Vis mere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
Close

Adblocker opdaget!

Vi lever af at vise reklamer. Venligst deaktivér din Adblocker for at tilgå websitet.