Ny V6-turbomotor til Porsche Macan S

Porsche Macan S får flere hestekræfter, en optimeret undervogn samt mere komfort

Porsche tilføjer en ny model til sit kompakte SUV program, i form af en Porsche Macan S. Den får en ny 3,0-liters V6-turbobenzinmotor med benzinpartikelfilter. Ydelsen ligger på 354 hestekræfter og 480 Nm. Det er 14 hestekræfter og 20 Nm mere, i forhold til forgængeren.

Med Sport Chrono-pakken (ekstraudstyr) kan du gøre 0-100 km/t tiden endnu hurtigere. Faktisk helt ned til 5,1 sekunder, som er 0,1 sekunder hurtigere end tidligere. Tophastigheden sættes ind ved 254 km/t, mens forbruget rammer 11,2 km/l.

Nyt på Macan S er LED-lygtebåndet på bagenden, samt det fuldt opkoblede Porsche Communication Management med en 10,9″ touchskærm i kabinen.

Nyt Central Turbo Layout

Den nye V6-motor som findes i Macan S, er en nyudviklet 6-cylindret V-motor med en slagvolumen på tre liter. Ved hjælp fra teknikken bag det såkaldte Central Turbo Layout, får bilen en kort udstødningsvandring mellem forbrændingskamrene og turboladeren, som er med til at give en øget respons.

Med den nye twin-scroll-turbolader, får man et større drejningsmoment i lavere omdrejninger, så trykket sættes ind tidligere.

En Porsche i bedre balance

I forbindelse med opgraderingen af modellen, har undervognen fået en omfattende optimering.

Forgaflen får nye fjedergafler i aluminium, i stedet for de tidligere stålkomponenter. Letmetalkonstruktionen er stivere og reducerer derved de uaffjedrede masser. Det giver et endnu mere præcist styretøj og en endnu mere komfortabel undervogn.

Derudover får den nye stabilisatorer, som sørger for mere neutrale køreegenskaber. Du kan dog øge dynamikken i bilen, ved at tilkøbe den aktive støddæmperregulering, Porsche Active Stability management (PASM), den højdejusterbare luftaffjedring med optimerede rullestempler samt en ny støddæmperhydraulik og Porsche Torque Vectoring Plus systemet (PTV Plus).

Bremserne er også blevet finjusteret, på den nye Porsche Macan S. Det betyder en ændret pedalfornemmelse, og en udskiftning af selve pedalen til en ny konstruktion, der vejer 300 gram mindre end den tidligere, som var bygget i stål.

Bremserne vil føles mere spontant reagerende, mens de giver et mere præcist trykpunkt.

Uden for kabinen kan man se de større bremseskiver foran, som er vokset med 10 mm i diameter og 2 mm i tykkelsen. Det betyder at de nu er 360 mm i omkredsen, og 36 mm brede.

Bremsebelægningen er kobberfri, og som ekstraudstyr kan de udskiftes med PCCB-keramiske bremser (Porsche Ceramic Composite Brake).

Masser af nye LED-teknologi

I den nye Porsche Macan S, er der kommet ekstra LED-teknologi.

Bag på bilen er der kommet det nye tredimensionelle LED-baglygtebånd, mens der i forlygterne som standard kommer LED-teknik, mens man som ekstraudstyr kan tilkøbe en Porsche Dynamic Light System Plus (PDLS Plus) pakke, som giver adaptiv styring af lysfordelingen.

Den nye 10,9″ touchskærm er som standard opkoblet fuldt ud til onlinenavigation med trafikinformationer i realtime via ‘Here Cloud’.

Nye ekstraudstyrs detaljer til Porsche Macan S

Det frække sportsrat som du kender fra Porsche 911, kan nu også fås i Macan S. Det er et GT-Sportsrat, som understreger de sportslige ambitioner som man ønsker med Macan S.

I forbindelse med det nye rat, flyttes Mode-knappen op i rattet, inklusiv Sport Response-knappen. Den er dog kun en del af Sport Chrono-pakken, som er ekstraudstyr.

En ekstra ny ting du kan få til Porsche Macan S, er den nye køassistent. Hvordan den præcist virker, fortæller pressemeddelelsen dog ikke noget om.

Derudover kan der nu fås en elopvarmet forrude og en ionisator, som i samarbejde med det standardmonterede partikelfilter, bidrager til en bedre luftkvalitet i kabinen.

Bestil Porsche Macan S allerede nu

Den nye Porsche Macan S kan allerede bestilles nu, og priserne starter fra 1.157.802 kroner, inkl. leveringsomkostninger.

[nggallery id=993]

Vis mere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
Close

Adblocker opdaget!

Vi lever af at vise reklamer. Venligst deaktivér din Adblocker for at tilgå websitet.