Mitsubishi har manipuleret med tallene – Nissan er ramt

Opdateret 20-04-2016 12:22

Det er ikke længe siden at samtlige medier rapporterede om, at Volkswagen koncernen havde rod i papirerne omkring tallene for brændstofudledningen på deres biler. Det skabte overskrifter, fyringer, rokader og ikke mindst bøder og tilbagekaldelser i tusindvis. Nu kan en ny skandale formentlig være på vej, efter at det netop er kommet frem at Mitsubishi Motors Corp. har indrømmet, at de også har manipuleret med tallene i over 600.000 biler.

Det danske marked er ikke ramt i første omgang
I første omgang er der tale om en ‘K’ bil, som er en speciel lille bil der udelukkende bliver bygget til det japanske hjemmemarked. Bilen er en trecylindret mikrobil, som skal være med til at gøre det muligt at have flere køretøjer på vejen, grundet dens størrelse.

Derfor er der til at starte med ikke noget der tyder på, at det danske marked er ramt på nogen måde. Dog er Mitsubishi i gang med en større undersøgelse der skal klarlægge, om andre modeller end de nævnte kunne være ramt af skandalen.

Aktien er faldet med 15 procent
Efter at nyheden blev sluppet ud, faldt Mitsubishi aktien med det samme. Det betød et fald på 15 procent, svarende til et økonomisk tab på intet mindre end 721 billioner yen (svarende til 6,6 billioner dollars).

“Dette får formentlig samme konsekvenser som det fik for Volkswagen koncernen, efter at markedet er blevet meget sentitive overfor denne slags nyheder”, fortalte Seiji Sugiura fra Tokai Tokyo Research Center i en telefonsamtale. “Det rammer nok på samme måde omkring salg og firmaets omdømme.”, fortsatte han.

Ikke som med Volkswagen
Skandalen omhandler at Mitsubishi har opgivet motoren til at kunne køre længere på literen, end den i virkeligheden kan. Et problem som alle bilejere allerede kender i forvejen på deres nuværende biler.

Tilbage da skandalen om Volkswagen kom ud, var det ikke kun tallene der var fusket med men der var ligeledes installeret et stykke software der gjorde det umuligt, at tjekke bilens reelle forbrug. Derfor er skandalen ikke lige som omfattende, som den gang.

Andre har allerede været i fedtefaget
Tidligere har Hyundai Motor Co. og Kia Motors Corp. allerede betalt kæmpe bøder til USA, efter at have overdrevet deres bilers brændstoføkonomi. Et pressemøde er netop nu i gang, hvor bilfabrikanterne forsvarer sig.

Vi holder jer opdateret….

[nggallery id=558]