Michelin: Tur til Koenigsegg

Kom med, og se nærmere på Koenigsegg fabrikken

 

 

Michelin: Tur til Koenigsegg, Pro-Street.dk: Online Bilmagasin med Bilnyheder og Biltests
Michelin-tur til Koenigsegg
Når du får en invitation, til at besøge stedet hvor de bygger superbilen Koenigsegg, så bør der ikke gå et øjeblik før man gør alt for at få dagen fri, og takke ja til tilbuddet. Det var i hvert fald hvad der skete for mig, da jeg for et stykke tid siden modtog nyheden om at deltage i dette arrangement.

 

Forud havde jeg næsten lige set filmen, hvor YouTube bilprogrammet Drive kigger forbi samme fabrikant. Det gav mig et billede af, hvad jeg selv skulle op og opleve.

 

Turen gik med minibus op gennem Sverige til Ängelholm, pakket med en lille gruppe af journalister fra Danmark og andre lande i Europa, samt et par Michelin personer. Og ikke længe efter ramte vi hotellet hvor vi skulle overnatte, inden den stramt-planlagte følgende dag skulle finde sted.

 

Michelin havde inviteret på denne tur, fordi at de har indgået et tæt samarbejde med Koenigsegg, om at udvikle dæk specielt til bilerne, der skal være med til at gøre dem endnu bedre. Dæk, som du rent faktisk kan købe til din egen bil – men du skal nok ikke regne med at de passer.

 

Turen til fabrikken
Vi starter tidligt. Men af en helt speciel årsag, er man frisk før uret ringer. Solen er allerede oppe. Gårsdagens vejr bød på regn, men denne dag ser ud til at blive mere tør. Vi spiser morgenmad på hotellet, hvor efter vi drager af sted på den lille køretur, ud til testområdet og fabrikken for Koenigsegg.

 

Gennem landeveje og smuk natur, kommer pludselig en skov. Bussen drejer ind, og man passerer kort efter et ældre militærfly. Området er præget af en militær fortid, hvorfor der også længere nede af vejen også står et missil. Og herefter kommer hangarene, hvor Koenigsegg holder til.

 

Michelin havde delt os op i grupper, hvor den ene del startede med rundvisning på fabrikken, og den anden del startede med at få deres tur, med den kun 24-årige testchauffør bag rattet. Mit hold fik fabriksturen, til at starte med.

 

Mens vi går rundt der, kommer selveste Christian von Koenigsegg pludselig frem og hilser. En mand, jeg i første omgang havde forventet var reserveret og ikke helt til at tale med.

 

Men meget kort tid efter viser det sig, at man kan stå og snakke med ham, som om du er hans ven. Noget jeg finder ret unikt, af en person som ham.

 

Rundt om på fabrikken med Michelin gruppen, følger vi Christians kone. Hun fortæller på livet løs om deres historie, som blandt andet byder på en brand der nær havde kostet Koenigsegg livet.

 

En klargøringsmand var på arbejde samme aften hvor branden brød ud, og han nåede at redde nok biler og dele til, at de kort efter kunne fortsætte produktionen.

 

Denne historie kan du se mere om, i det omtalte Drive videoklip.

 

Michelin: Tur til Koenigsegg, Pro-Street.dk: Online Bilmagasin med Bilnyheder og Biltests

 

Overraskende producent
Af en bilproducent i denne klasse, forestillede jeg mig måske noget mere hightech. Men Koenigsegg arbejder faktisk i faciliteter, som du kan finde på andre værksteder. Der er selvfølgelig nogle regler og standarder de skal følge, om områder vi ikke fik lov at se. Men ting som computere af ældre dato, et Ikea kontorbord og andre ”normale ting”, var det rent faktisk muligt at opdage, på rundturen.

 

Hele atmosfæren omkring Koenigsegg, virker som at være én stor familie. Alle er ansvarlige for alle. Det betyder at alle medarbejdere har en særlig vigtig rolle. De er samtidig alle sammen fra lokalområdet ved fabrikken, hvorfor det igen gør det ekstra unikt og personligt. Man kan virkelig mærke, at selvom det er forretning, så lægger der stadigvæk en stor passion bag hele missionen.

 

En tur i Koenigsegg Agera
Desværre var der ikke en Agera R til rådighed under vores besøg. Så den bil vi fik en tur i, var denne grå Koenigsegg Agera. Under hjelmen findes en meget larmende og højt ydende motor.

 

Hele 960 hestekræfter og 1.100 kan den yde på fuld blæs, og 0-100 km/t er nærmest noget du ikke når at mærke. For 0-200 km/t rammer den allerede ved otte sekunder!

 

Michelin: Tur til Koenigsegg, Pro-Street.dk: Online Bilmagasin med Bilnyheder og Biltests
Robert Serwanski tester alle Koenigsegg

 

24-årig testchauffør
Bag rattet sidder Robert Serwanski på intet mindre end en 24-årig fyr. Hans primære opgave er, at teste alle de færdige biler på den lukkede landingsbane, i Koenigsegg’s baghave.

 

Og når vi siger teste, så mener vi teste! Alt fra fuld pedal, til fuld opbremsning til hårde sving fra side til side. Alt skal virke, alt skal fungere – en del af deres standard kriterier.

 

Han må indrømme, at han nok har verdens fedeste job. Og under nedbremsningen slipper han rattet – med ca. 180 km/t! Her beviser han, hvordan en Koenigsegg bare fortsætter ligeud, fordi den er så stabilt bygget.

 

Efter turen på få minutter, sidder jeg tilbage med en følelse af netop at have oplevet noget, jeg nok aldrig kommer til igen!

 

Dagen er slut
Noget der virkelig har overrasket mig ved denne Michelin tur er, hvordan mennesker i så unikke positioner, stadigvæk formår at holde sig nede på jorden. Det er virkelig noget, der har givet mig en dyb respekt for folkene der arbejder på Koenigsegg.

 

Koenigsegg gør ikke det store PR ud af deres produkter. De fokuserer mere på at ”Let the product speak for it self”, så her vil jeg følge lidt efter og lade billederne fortælle de sidste ting fra turen.

 

[nggallery id=697]

Vis mere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button

ADBLOCKER OPDAGET

Pro-Street.dk er drevet af 100% frivillige kræfter, og vi lever af reklamer. Derfor har vi sat en AdBlocker på, for at kunne vise reklamer til dig, så vi kan have en indtjening. Det håber vi giver mening, for dig, så du fortsat kan komme forbi vores website, og få dit fix af bilnyheder!