Nyt KOED værksted i Danmark åbner op

KOED åbner i Lystrup landets 24. autoriserede BMW-værksted

Pressemeddelelse

De passionerede BMW-folk på Djursland etablerede i 2014 deres første autoriserede BMW-værksted i Kolind, og har siden da oplevet overvældende stor kundetilgang. For bedre at kunne imødekomme kundernes ønsker, har folkene bag KOED i år etableret deres værksted nr. 2. Det ligger på Rokhøj i Lystrup, og fredag d. 31. august holder de åbningsreception for det, der er landets autoriserede BMW-serviceværksted nr. 24.

Tættere på kunderne

Størstedelen af KOED’s værkstedskunder kommer fra Århus-området, og indehaver Henrik Høstrup Sørensen har derfor længe haft et ønske at flytte værkstedet tættere på smilets by.

”Vi spørger regelmæssigt os selv, hvordan vi kan give flere kunder mere og bedre service, og for os lå der 2 oplagte løsninger lige for; Vores værksted skulle placeres tættere på vores primære målgruppe, og dertil skulle vi etablere et større værksted”, fortæller Henrik, og fortsætter:

”Vores mantra er Serving BMW People, og med vores nye værksted kan vi gøre netop dette ved at reducere vores primære målgruppes transporttid og ikke mindst ventetiden på en aftale på værkstedet.”

Værksted etableret efter BMW’s nyeste retningslinjer

Som de gjorde i Kolind, har KOED-folkene etableret det nye værksted 100% i tråd med samtlige af BMW’s krav og anbefalinger omkring indretning, inventar, udseende, værktøj, processer og meget mere.

Det gør dem i stand til at servicere og reparere alle BMW-modeller, inkl. de elektriske, fx de futuristiske i3-modeller, og dermed er der skabt de bedste rammer for endnu flere og mere tilfredse BMW-kunder.

”Vi føler en forpligtelse omkring at fremtidssikre vores værksted, så vi kan tage os godt af alle BMW-ejere. Samtidig har vi været super heldige at få fat på nogle rigtig gode folk, der forstår sig på alt fra ny teknologi til personlig service. Jeg er personligt rigtig stolt af at vi bl.a. har fået en af Danmarks bedste BMW i-teknikere med på holdet, så nu kan fremtidens biler bare komme an.” afslutter Henrik.

KOED er garant for god service

Medarbejderne hos KOED holder hvad de lover, og de er ikke bange for at love deres kunder meget, hvilket virksomhedens kundetilfredshed og flotte Trustpilot-rating med al tydelighed viser.

I en branche med mange, næsten identiske udbydere af BMW-service og reparation, er og bliver de 2 største differentieringsfaktorer den personlige service og høj troværdighed.

Her har KOED i almindelighed vist deres værd siden 1993, hvor virksomheden blev etableret med speciale i salg af reservedele og tilbehør til BMW, og i særdeleshed siden 2014, hvor værkstedet i Kolind blev etableret. Deres nye værksted bliver derfor endnu en formidlingskanal af virksomhedens høje serviceniveau.

[nggallery id=896]

Vis mere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button

ADBLOCKER OPDAGET

Pro-Street.dk er drevet af 100% frivillige kræfter, og vi lever af reklamer. Derfor har vi sat en AdBlocker på, for at kunne vise reklamer til dig, så vi kan have en indtjening. Det håber vi giver mening, for dig, så du fortsat kan komme forbi vores website, og få dit fix af bilnyheder!