Historisk Grand Prix og Formel-1 i Fælledparken

Vi var forbi CHGP i fælledparken, og fik både set på gamle biler og Formel-1

 

[youtube]yvi5WioTBZk[/youtube]

 

Af Oliver Folkmann
Formel-1 i Danmark er noget kun de færreste tør drømme om. Men i weekenden d. 4. og 5. august fik vi danskere alligevel lov at mærke lydtrykket fra en ægte Formel-1 bil, da legenden David Coulthard og RedBull Racing kiggede forbi Copenhagen Historic Grand Prix 2012.

 

For mange mennesker var Coulthard og RedBull-raceren sikkert hovedårsagen til at kigge forbi fælledparken i weekenden, men der var masser af anden underholdning til det årlige Grand Prix. Deltagerlisten talte nemlig stjerner som Tom Kristensen, Jason Watt, John Nieslen, Casper Elgaard, Kevin Magnussen Le Mans-vinder Emanuelle Pirro og ikke mindst Hans Kongelige Højhed Prins Joachim.

 

Prins Joachim er protektor for arrangementet, men fungerer også som kører, hvor han med sit Cortina Racing Team stiller op med sin egen Ford Lotus Cortina.

 

Gamle biler fører an
Copenhagen Historic Grand Prix er ikke mindst en fortælling om racerbilens udvikling gennem tiderne, og traditionen tro var det førkrigsklassen – biler fra før 1947 – der startede motorerne op til den første tidstagning lørdag morgen kl. 8.43.

 

Vejret viste sig heldigvis fra sin bedste sommerside, og i løbet af ganske kort tid var hele området mellem Tagensvej, Nørre Allé, Øster Allé og Jagtvej præget af en duft af benzin og tung motorlarm.

 

Ved middagstid havde alle klasserne lige fra 1947 til 1981 kørt deres tidstagning, og bilerne i den noget mere moderne Camaro-Cup med bl.a. Kevin Magnussen, havde fået trænet på banen, hvorefter det var tid til et Show-Run for Opel og deres elbil Ampera, som kørte opvisningsløb sammen med en ægte Grand Prix racer fra 1914.

 

Samler ind til ‘Riget’
Herefter var det blevet tid til et af hovedpunkterne på dagsordenen, nemlig eventet Race for Riget, som går ud på at indsamle penge til Rigshospitalets børne- og ungdomsafdeling. Ganske simpelt går det ud på at publikum kan købe billet til en bestemt kategori af nye eller klassiske racerbiler, som køres af kendte racerkørere som Tom Kristensen, Jason Watt, John Nielsen, Casper Elgaard osv.

 

Blandt disse biler fandt man en åben Mercedes SLS AMG, BMW M5, AC Cobra, Corvette ZR-1, Porche GT3RS, Ford GT40 og mange andre superbiler fra ny og gammel tid. Det lykkedes at samle hele 170.000 kroner ind til det gode formål.

 

Så blev det endelig tid til det, som mange havde ventet på – nemlig RedBull Formula 1 Show-Run med selveste den skotske legende David ”DC” Coulthard bag rattet. RedBull havde virkelig gjort et stort nummer ud af det med stor VIP-lounge og pit som man kender det fra Formel-1 på TV.

 

De foregående dage havde de sågar været ude på udvalgte lokationer i Københavns centrum, og brænde gummi af i den skrigende Formel-1 bil for at skabe hype. Det må man sige de lykkede med!

 

Hold jer for ørerne!
Speakerne gjorde udtrykkeligt opmærksom på, at man skulle holde sig for ørerne for at undgå høreskader, når bilen kørte på banen – noget som vi fra Motorsektionen selvfølgelig ikke lyttede til, da vi selvfølgelig skal høre den ægte vare som den lyder uden filter! Og hvilket show! Det kan godt være, at Coulthard kører DTM i dag, men han forstår sig godt nok på at vride hestekræfter ud af den røde tyr fra Renault! Traditionen tro havde RedBull selvfølgelig også sørget for underholdning mens raceren var i pit mellem omgangene, i form af en stuntmand, der udførte imponerende akrobatik på sin motorcykel.

 

Da showet var ovre, var det tid til det ”rigtige” Grand Prix’, som blev rundet af med det populære Camaro-Cup, som bl.a. Kevin Magnussen dominerede uden de store problemer. Samme historie gentog sig om søndagen under Grand Prix’ets andet heat.

 

De helt store vindere af CHGP 2012 offentliggøres på Chgp.dk, men i mellemtiden kan vi afsløre, at både Tom K., Casper Elgaard og Emanuelle Pirro var på podiet.

 

[nggallery id=703]

 

 

Vis mere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
Close
Close

ADBLOCKER OPDAGET

Pro-Street.dk er drevet af 100% frivillige kræfter, og vi lever af reklamer. Derfor har vi sat en AdBlocker på, for at kunne vise reklamer til dig, så vi kan have en indtjening. Det håber vi giver mening, for dig, så du fortsat kan komme forbi vores website, og få dit fix af bilnyheder!

Notice: ob_end_flush(): failed to send buffer of default output handler (0) in /home/prostree/public_html/wp-includes/functions.php on line 4552

Notice: ob_end_flush(): failed to send buffer of default output handler (0) in /home/prostree/public_html/wp-content/plugins/really-simple-ssl/class-mixed-content-fixer.php on line 111