Corona Cruise op af Strandvejen

Der er ikke mange events i hverken København eller resten af landet, som omhandler noget med biler. Og det skyldes jo naturligvis den store og verdensomspændende COVID-19 virus, også kaldet Corona, hvilket gør, at man jo ikke må samles i større forsamlinger.

Men det baner samtidig vej for, at andre større og mindre påfund finder sted, som f.eks dette Corona Cruise på Sjælland, som arrangeres af den danske YouTuber ‘The FlyBy Man’.

Hans danske navn er Thomas, og han går i sin garage og laver mods på sine biler, som blandt andet rummer en Audi R8 og en Toyota Supra. Derudover tager han til træf, og filmer det hele til sin kanal. Og heraf kommer også de forholdsvis nyopstartede Corona Cruise, som finder sted hen over sommerhalvåret i år.

Det er femte gang at begivenheden fandt sted, og vi tog med på tur for at se hvad det gik ud på. Omkring 30 biler deltog i køreturen, som startede i Klampenborg i Nordsjælland, og fortsatte op af Strandvejen med stop undervejs.

Destinationen var sat til at slutte i Gilleleje, hvor stort set alle deltagerne endte med at køre med til. Ingen fik bøder eller lavede dumme ting undervejs, og der var generelt rigtig god stemning blandt de deltagende biler og personer. Og der var lidt for enhver smag, både helt normale gadebiler til ombyggede japanske biler og ældre klassiske biler, valgte at deltage, foruden Thomas selv, i hans Audi R8 med et meget unikt foliedesign.

Du kan se billeder fra Corona Cruise 5 i København, i galleriet lige herunder. Ejer du en af bilerne og ønsker billedet i bedre opløsning, så kontakt os gerne og få billedet tilsendt.