Bredrøvet E-Klasse Coupe og Cabriolet
MEC Design viser deres bud på en bredrøvet E-klasse Coupe og Cabriolet
I sidste måned kunne vi se et lille preview af tunerne Mec Design’s næste widebodykit til Mercedes-Benz E-Klassen i både Coupe og Cabriolet.
Med det nye kit får bilen et markant anderledes udseende. Bilen har fået en ny forkofanger med underlæbe og meget bredere skærme. Dertil får den en ny forklap, andre sideskørter, en hækspoiler i fem dele og en bagkofanger med integreret diffuser.
Undervognen er blevet strammet op, og så kommer den med 20-tommer fælge, mens der i kabinen blandt andet er et Alcantara rat, piano sorte elementer og måtter med MEC-logo på.