Biltest: Mercedes-Benz CLS 500

Vi tester CLS i en ny og større udgave. Er den blevet federe?

Mercedes-Benz CLS 500

 

Det ser lyst ud
Det er blevet godt vejr over Danmark. Det er vist slet ikke til at tage fejl af. Alle cabrioleterne vrimler frem fra gemmerne, mens de større og mere specielle biler følger trop. Jeg er kommet til en uge i mit liv, hvor jeg får lov at smage lidt på det søde liv – igen. For atter engang skal jeg sætte mig bag rattet i en Mercedes-Benz CLS – denne gang en CLS500 med V8 motor!

 

Jeg ville nok få tæv, hvis jeg ikke indrømmede at jeg havde set meget frem til denne uge. For sidste gang jeg prøvede CLS, en 320 udgave med V6 benzinmotor, var jeg solgt fra start. De frække kurver, de super fede lygter og ikke mindst interiøret der var præget af kvalitet og høj standard. Det var noget der gik lige i hjertet.

 

Ikke meget nyt ud over motoren
Med den nye CLS500, er motoren kommet op på en stor brunstig V8 benzinmotor. Den yder hele 408 hestekræfter og laver 600 Nm. Men når du ikke ved det på forhånd, så skiller den sig ikke ret meget ud fra den tidligere CLS jeg prøvede.

 

På ydersiden er den blevet lidt mere sporty med andre kofangere og større fælge, mens der bag forhjulene sidder nogle noget større skiver end førhen. Og med ’BlueEfficiency’ på siden, kunne man godt frygte at man blev skuffet.

 

Vender hoveder som aldrig før
Når du åbner bilen og sætter dig ind, mærker man hurtigt de markante sæder. Det er nærmest som at kaste sig ind i en sofastol. Du mangler kun lige dit lille tv-bord foran til at smide benene op på, og så en fjernbetjening i hånden. Men din fjernbetjening er i denne situation, nøglen til monsteret.

 

Med CLS500 har du som sagt en stor V8-motor ude i fronten. Og det bliver hurtigt afsløret når du starter den op. Bilen går lidt højt til at starte med i omdrejningerne, men falder hurtigt. Og derfor er det ikke til at tage fejl af, hvilken motor den rummer. Den lyder så lækkert! Den er dog forholdsvis dæmpet. Så det er intet til sammenligning med fortidens V8-blokke.

 

CLS vender blikke hvorend man kører. Jeg oplevede Mange gange på denne uge, at folk råber fed bil efter mig. Folk henvender sig for at spørge til den. Og sågar på vejene bliver du hurtigt omgivet af andre bilister, som ikke laver andet end at holde din fart, mens dem inde i bilerne sidder og savler. Og nej, det er ikke overdrev, det er ægte fakta jeg fortæller her.

 

Og det er jo også lidt fedt, at komme i sådan et vogntøj som CLS500. Når man holder for rødt, forrest i rækken, kan man vende hoveder ved lige at sætte den i ’N’ og trykke lidt på gaspedalen. Så stiger den i omdrejninger, hele bilen laver et lille drej til den ene side, og ud af røven på bilen kommer en lyd som giver smil på læben.

 

Luksus på luksus
På interiørdelen er den blevet endnu mere komfortabel. De store beigefarvede ’multikontursæder’ til over 13.000 kroner, matcher det nu mere overklasse træ-look som instrumentbordet har fået. Rattet er ligeledes blevet udskiftet fra et sporty sort læderrat, til et delvist læder delvist træ rat. Lidt i stil med den fra S-klassen.

 

Det kommer nok ikke som nogen overraskelse, at sæderne i en CLS500 kan indstilles på mange måder. Men de havde endnu mere at byde på. Nede i siden af sædet ind mod midterarmlænet, var der placeret en sort justeringsboks, der kunne ændre rygstøtten, lænstøtten og en masse andet. Man kunne nærmest forsvinde helt ind i de store sofasæder. Uhyggelig komfortabelt, jeg aldrig har prøvet før.

 

Hvis jeg skal fremhæve en teknikting på bilen, som jeg benyttede mig meget af. Så er det den fuldautomatiske fartpilot. Mercedes-Benz har længe haft dem, og det er ikke rigtig en nyhed hvordan de fungerer. Men for mig var det nyt, at prøve. Det der med, at man kan aktivere den på en bestemt hastighed, og så pludselig trække ind bag en anden langsommere kørende bil, og den store CLS500 så bare bremser ned til samme hastighed. Det skulle man godt nok lige vende sig til.

 

Flere gange havde jeg en stor lyst til selv at hjælpe til med bremsen. For det med at stole helt 100 % på en bil, er ikke noget jeg helt tør. Men efter at have kørt med det en del, måtte jeg se mig overbevist om at den godt kan styre det. Helt ned til 0 km/t faktisk. Her havde jeg forestillet mig, at den måske kun hjalp ned til 20 km/t eller noget i den stil. Du skal dog lige hjælpe den i gang igen med et tryk på speederen, inden den selv sætter af sted igen fra 0.

 

Men det er en funktion du virkelig bliver glad for, hvis du kører meget i kø-kørsel. For den fungerer Bare godt!

 

I CLS500 udgaven er CLS blevet mere voksen. Den giver dig meget udstyr du ikke anede du havde brug for. Noget er lettere at finde ud af at bruge end andet, men når man først har fået erfaring med det, vil du ikke leve foruden. Og vil du gøre din CLS500 ekstra sporty, kan du sænke den med luftundervognen. Så bliver den mere hård, mindre komfortabel, men lægger til gengæld lavere på vejen. Og dét ser jo godt ud!

 

Fakta

Mærke/Model: Mercedes-Benz CLS 500
Motor: 4,6-liters twin turbo V8 benzin
Gearkasse: 7G-Tronic Plus 7-trins automat gearkasse
Karosseritype: Sedan/Coupé
Siddepladser: 2+2
HK/Moment: 408/600
Topfart: 250 km/t
0-100: 5,2 sek.
Km/l: 11,1 km/l (oplyst forbrug)
Pris: 1.720.400 kr.

Ekstraudstyr: (Udvalgt) Rat i læder / træ (15.341 kr.), klimasæder (17.811 kr.), multikontursæder (13.521 kr), Harmann Kardon Logic7 sorround (20.546 kr.), 19″ letmetalfælge R82 (22.103 kr.) mv. Pris for pressebilen 1.979.000 kr.

 

[nggallery id=779]

 

 

Vis mere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
Close

Adblocker opdaget!

Vi lever af at vise reklamer. Venligst deaktivér din Adblocker for at tilgå websitet.