Biltest: Mercedes-Benz B180 + B200

Endnu engang har vi sat to af den samme bil op mod hinanden. Hvilken udgave skal du vælge?

 

Mercedes-Benz B-klasse

 

Test af Mercedes-Benz B180 og Mercedes-Benz B200
En uge er gået bag rattet i to udgaver af samme bil. En bil med stjerne på grillen. Der er tale om den nye B-klasse, i henholdsvis en 180 og 200. Begge to benzin udgaver. Og hvorfor så dét tænker du måske. Jo, det er for at kunne give dig et endnu mere præcist indtryk af bilen, og dens forskelle.

 

På ydersiden er der ikke meget der skiller de to biler fra hinanden. Den grå er dog monteret med diverse udstyrspakker, som blandt andet giver den de andre lygter, anden frontgrill, mørke lister om vinduerne, tonede ruder og ikke mindst den hårde undervogn.

 

 

Grå sports-Mercedes er lidt en brian-racer
Når jeg tænker sports-Mercedes, tænker jeg enten en udgave i 500 klassen eller noget helt større, nemlig AMG. Den nye CLS er også en frækkert, men når det kommer til en B-klasse er det ikke det første jeg forbinder med en sports-Mercedes.

 

Under forklappen på den grå Mercedes-Benz B200, finder man en rækkefire motor på næsten 1600 cm3. Det er den største af de to modeller jeg havde, og den yder 156 hestekræfter fra 5.300 omdrejninger mens momentet er på 250 Nm fra 1.250-4000 omdrejninger.

 

Motoren er fin til bykørsel, hvor speederresponsen er fin. Den har tilstrækkelig kraft til passeringer, og gearkassen er godt indstillet så du ingenting hører fra motoren. Den lægger tilmed lavt i omdrejninger, så brændstoføkonomien er forholdsvis god.
På motorvej halter det dog hvis man skal lave en overhaling. Her kunne den godt bruge mere power. Gearene er samtidig en anelse korte, og selv i sjette gear rammer den 2000 omdrejninger ved cirka 100 km/t. Her kunne jeg godt have savnet et længere gear, for at holde omdrejningerne længere nede – fx hvad man formentlig kan finde i en diesel udgave.

 

 

Snehvide står som standard
S S S S – Snehvide står som standard. Hvis man kigger nærmere på den hvide udgave, af Mercedes-Benz B-klassen, så har vi hér at gøre med en standard udgave af B-klassen. Og den må siges at overraske på den positive måde.

 

Komforten jeg efterlyser i den grå, får jeg her. En dejlig blød undervogn, der gør det behageligt at køre på selv bumpede veje. De noget mindre fælge og større dæk, giver samtidig mindre støj på motorvejskørsel. Under hjelmen er der samme R4 motor, som dog yder lidt mindre i denne 180 benziner. 122 hestekræfter og 200 Nm har den helt præcist.

 

Jeg vil gerne fremhæve en af de ting, som B-klassen kommer med som standard. Det er de super lækre sorte Artico kunstlædersæder, som giver en rigtig god støtte på hele kroppen. Det er meget længe siden, at jeg har prøvet nogle standard sæder i den kvalitet. Samtidig har du godt overblik, da du er placeret højt i bilen, som er rigtig rart når du hverken har baksensor eller bakkamera.

 

 

Mercedes med manuel
M M M – Mercedes med manuel. Den grå Mercedes-Benz B200 synes jeg ikke rigtig lever op til mine forventninger om en Mercedes-Benz. På udseendet udefra og på kvaliteterne inde i kabinen matcher den 100%, men lyden, den manuelle gearkasse og støj fra dækkene samt den hårde undervogn fjerner alt hvad jeg forbinder med en Mercedes-Benz.

 

Undervognen er Rigtig god på bane og komfortable nok på motorvej, men ved et dårligt underlag er der en del støj fra hjulene og bilen bumper en del ved ujævnheder. Ligeledes i bykørsel eller på villaveje med bump, hopper man en del med den undervogn. Men sæderne afhjælper det dog en del, og hvis man er træt af støjen kan man jo bare tænde for det vel-spillende anlæg.

 

Den sekstrins manuelle gearkasse har kort vandring mellem gearene. Man kan næsten starte fra 0 km/t uden at den brokker sig overhovedet. Dog skal man vende sig en del til at køre bilen, for at undgå turbo tøven og få en glidende kørsel mellem skiftene. Personligt ville jeg nok vente til udgaven med automatgearkasse kommer på markedet, da den helt sikkert vil hjælpe til på komforten.

 

 

Alle har råd til en Mercedes-Benz
Med Mercedes-Benz prissætning af bilen, vil jeg næsten våge at påstå at alle har råd til en bil med stjerne på grillen. Den koster fra 349.900, og du får altså rigtig meget bil for pengene. På motorsiden er det dog lidt som en anden tysk bil fra Opel, VW eller lignende.

 

Pladsmæssigt og funktionelt er den dog helt i top. På instrumenteringen er det nemt at danne sig et overblik over knapperne, og med den nye skærm i midten kommer du nemt rundt i menuerne. Helhedsindtrykket af kabinen er som jeg ville forvente standarden hos Mercedes-Benz. Lækkert og enkelt design, og gode materialer.

 

På den brændstoføkonomiske side, er begge biler opgivet til at gå 16,9 km/l. Med pæn kørsel kunne jeg få dem til at bruge 7-8 l/100 km. Det er omregnet hvad der svarer til 12/14 km/l. Her havde jeg måske forventet lidt bedre brændstoføkonomi, taget motorens størrelse i betragtning, samtidig med at begge var af Blueefficiency udgaverne (Mercedes-Benz svar på øko-modeller), samt at de havde start/stop og jeg kørte efter bilens anbefalinger for gearskift.

 

 

Rundt på køreteknisk anlæg
Under denne test af bilerne, var jeg forbi Storkøbenhavns Køretekniske Anlæg som er nabo til Københavns Lufthavn. Her fik jeg lov at mærke bilerne på den rigtige måde, ned af en langside og rundt i en 90 graders kurve med efterfølgende slalom. Og her får den grå B200 rigtig sat sig på førstepladsen.

 

Accelerations forskel er der ikke meget af. Men i udfordringerne kommer forskellene rigtig til udtryk. Med den hårde sportsundervogn undgår du for meget understyring rundt i kurven (B-klassen har forhjulstræk!), mens den samtidig lægger Meget præcist i slalom kørsel.

 

Den hvide B180 havde en tendens til at hyle en del fra dækkene og understyre i kurven. Slalom gav også en markant anden oplevelse, med den bløde standard undervogn. Manøvren blev ikke nær så præcis. Så er man til lidt frisk kørsel, kan sportsundervognen klart anbefales, da det næsten giver dig en helt anden bil.

 

 

Og hvilken skal du så vælge?
Hvis du skal vælge mellem de to her, så gå efter den med den bløde undervogn. Så får du mest “Mercedes for pengene”. Den hårde undervogn henvender sig nok mere til det yngre publikum.

 

Motormæssigt er der ikke den store forskel, og standardudstyret er rigtig lækkert i forvejen. Personligt ville jeg vente til den kommer med automatgearkasse og så vælge den i diesel for at opnå en endnu bedre brændstoføkonomi.

 

 

Mærke/Model: Mercedes-Benz B180 122 hk
Motor: 1,6-liters turbo, R4
Gearkasse: 6-trins manuel gearkasse
Karosseritype: MPV
Siddepladser: 5
HK/Moment: 122/200
Topfart: 190 km/t
0-100: 10,4 sek.
Km/l: 16,9 km/l (oplyst forbrug)
Pris: 349,900 kr.

Ekstraudstyr: Becker MAP Pilot (5.895 kr.), samlet pris for pressebil = 355,795 kr

Tak til Storkøbenhavns Køretekniske Anlæg for udlån af bane

 

[nggallery id=786]

 

Vis mere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
Close
Close

Adblock Detected

Please consider supporting us by disabling your ad blocker