fbpx

Audi går knappeløs fremtid i møde

Kabinen skal være fri for knapper i fremtiden

Teknisk udviklings ansvarlig hos Audi, Dr. Ulrich Hackenberg, har afsløret fremtidens kabine design hos Audi i den frække Prologue Concept.

I et interview med Automobile Magazine, fortæller Hackenberg at fremtidens modeller vil have færre fysiske knapper og kontakter. Men det er der ikke meget nyt i, for sådan har udviklingen stået på i årevis. Men Hackenberg er dog alligevel sikker på, at en dag vil alt være kontrolleret med touchskærme og der vil derfor ikke være nogle knapper i bilerne.

I den nye 2015 Audi TT kan man se det nye digitale instrumentpanel, med integreret MMI funktioner. Det vil dog ikke komme til alle Audi’s modeller. Hvilke modeller der bliver fritaget, vil han dog ikke ud med. Men det gættes at sedan og crossover modeller vil have separate instrumenteringer og infotainment systemer.

Mens udviklingen går den vej, bygger flere og flere bilproducenter også biler som kan køre af sig selv. Men til dette punkt fortæller Hackenberg, at de autonome biler alligevel er nød til at have en form for menneskelig styring hvis der skulle ske noget uventet. For under udviklingen har de fundet ud af, at mennesker kræver op til ti sekunder til at genvinde kontrollen, hvis noget går galt. Og ved høje hastigheder, kan der ske masser af ting på ti sekunder.

Et system der kunne forhindre den slags situationer, vil kunne være to computere som snakker sammen om hvad der sker lige om lidt. Og er de ikke enige, vil de bede chaufføren om at overtage kontrollen. Det lyder en smule kompliceret at udvikle, men det kunne måske være løsningen til, at chaufføren kan nå at overtage kontrollen før der sker et eventuelt uheld.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button

ADBLOCKER OPDAGET

Pro-Street.dk er drevet af 100% frivillige kræfter, og vi lever af reklamer. Derfor har vi sat en AdBlocker på, for at kunne vise reklamer til dig, så vi kan have en indtjening. Det håber vi giver mening, for dig, så du fortsat kan komme forbi vores website, og få dit fix af bilnyheder!