fbpx

Anden generation af Audi Q7 landet på nettet

Som følge af morgenens lækkede billeder, kommer den officielle udgivelse nu

Her til morgen kom de første billeder af næste generation af Audi Q7 på nettet før den oprindelige planlagte afsløring.

Der er tale om anden generation af den store Audi Q7, som i den nye udgave har tabt intet mindre end 325 kilo på vægten. Dertil kommer der en diesel plugin-hybrid variant i modelprogrammet.

Hvor den næste Audi RS3 Sportback er myntet som den kraftigste bil i segmentet for kompakte biler, er den næste Q7 den letteste i sin klasse. Med den 3,0-liters TDI motor, lægger den på en vægt af 1.995 kilo.

Den er op til 325 kilo lettere end sin forgænger, og mere end 26% mere økonomisk. Det store vægttab er gjort ved hjælp af letvægtsmaterialer i karossen, hvor man bruger ny stærk stålkonstruktion og aluminium, som tilmed er blevet 100 kilo lettere end tidligere. 71 af de mange kilos vægttab er blandt andet opnået ved, at lave dørene i komplet aluminium (sparet 24 kilo), samt udskiftet forklappen, forskærmene og delene bagtil med samme materialer.

Mange lygtevalg

Når du sidder hos forhandleren og skal bestille bilen, får du mulighed for at vælge forskellige lygter. Du kan vælge de normale xenon og LED modeller, eller gå nye veje og prøve ‘Matrix LED’ lygterne som kommer med to rækker af LED kørelys. De dyreste Q7 modeller får ligeledes dynamiske blinklys i baglygterne.

Højden på den næste Q7 er den samme, som modellen vi kender. Men den er dog blevet 37 mm kortere og 15 mm smallere. En anden udvikling end den vi kender, fra nye bilmodeller. Men selvom den er blevet mindre, er der kommet mere plads i bilen. Hele 21 mm ekstra plads fra den første række af sæder til den næste, vil give mere benplads. Dertil er der kommet 41 mm højere til loftet foran og 23 mm højere på de bagerste sæder til hovedet.

Får detaljer fra TT

Det virtuelle interiør vi kender fra tredje generation af Audi TT, kommer også i Q7. Det betyder den nye MMI Infotainment med større touchpad vil kunne fås, og flere knapper og funktioner bliver ligeledes taget med over i Q7. Det giver et instrumentbord med færre knapper, som giver et mere stilrent design. I softwaren vil du også kunne få Google Android Auto samt Apple CarPlay systemerne. Top of the line vil komme med Bose anlæg med 3D lyd, ved mindre du bestiller den med det dyrere Bang og Olufsen avancerede system med 3D lyd og hele 23 højtalere, som yder hele 1.920 watt.

Til bagsæderne kan du også tilkøbe ekstra luksus, her vil der kunne tilkøbes 10.1 tommer skærme, med Nvidia Tegra 4 processorer og full HD kameraer. Herfra kan passagererne få et entertainment system med diverse underholdning, og med den 32 gb store lagerplads kan der gemmes en masse data via Bluetooth, NFC og LTE forbindelser.

Motorvarianter

Under motorhjelmen kommer den med en 3,0-liters TDI med 272 hestekræfter og 600 Nm. Det gør det muligt at ramme 100 km/t på bare 6.3 sekunder, mens topfarten sættes ind ved 234 km/t. Med denne opsætning har bilen et forbrug på 5.7 liter / 1o0 km.

Derudover kommer der en 3,0-liters TDI med 218 hestekræfter og 500 Nm. Den kommer dog på markedet senere.

På benzin siden kommer den med en 3.0-liters TFSI med 333 hestekræfter og 440 Nm. Den klarer 100 km/t på 6.1 sekunder, mens topfarten er på 250 km/t. Brændstofforbruget lægger på 7.7 liter / 100 km.

Til Asien og USA, kommer den også med en 2.0-liters TFSI. Den yder 252 hestekræfter og 370 Nm.

Men den mest opsigtsvækkende model, bliver E-tron Quattro Plug-in Hybrid modellen. Den yder i alt 373 hestekræfter og 700 Nm, og er den første plug-in hybrid diesel nogensinde. Den får et forbrug på kun 1,7 liter / 100 km! Alene på el-motoren kan den køre 56 km.

Sammen med den elektriske motor, har den en 3.0-liters TDI med 258 hestekræfter. Den elektriske motor yder 94 kW, og modellen får en 8-trins TipTronic gearkasse. På seks sekunder rammer den 100 km/t i ‘Hybrid Mode’, mens det tager 6,1 sekunder med elektriske kræfter. Topfarten sættes ind noget lavere, nemlig ved 225 km/t, og varianten kommer på markedet kort efter den normale model og vil som standard have firehjulstræk (quattro).

2015 Audi Q7 vil være klar til bestilling allerede i foråret i Tyskland, med priser startende fra omkring 61.000 Euro, med leveringer hen over sommeren 2015.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button

ADBLOCKER OPDAGET

Pro-Street.dk er drevet af 100% frivillige kræfter, og vi lever af reklamer. Derfor har vi sat en AdBlocker på, for at kunne vise reklamer til dig, så vi kan have en indtjening. Det håber vi giver mening, for dig, så du fortsat kan komme forbi vores website, og få dit fix af bilnyheder!