De tyske tunere fra ABT, har hevet lidt mere power ud af den store diesel SUV fra Skoda, den rekordsættende Skoda Kodiaq RS.

Skoda Kodiaq RS levers kun som diesel, og det er måske svaret på, hvorfor så få tunere har valgt at kaste deres kærlighed på bilen, modsat hvad der er sket med f.eks Octavia RS.

Men lad dig ikke nare af det forholdsvis standard ydre, for under hjelmen har de øget kræfterne på den twin-turboladet dieselmotor på 2,0-liter, fra at yde 236  hestekræfter og 500 Nm til 267 hestekræfter og 540 Nm.

Det er ikke meget, men 0-100 km/t tiden klares nu på 6,8 sekunder. Det er to-tiendedele af et sekund hurtigere, end original versionen. Hvad angår topfarten, er der ingen meldinger om ændringer her. Men direkte fra fabrikken, løber den gerne 220 km/t på toppen.

På det ydre har bilen umiddelbart kun fået nye 20-tommer alufælge med sorte detaljer og ABT logo, mens undervognen er sænket, for at øge bilens performance i kurver til dig, som dyrker den slags, med din syv-sæders SUV.

Skabte overskrifter før sin debut

Skoda Kodiaq RS skabte overskrifter før sin debut, da ingen andre end Sabine Schmitz fuldførte en omgang på den velkendte Nürburgring, i tiden 9 minutter og 29,84 sekunder.

Det blev den nye verdensrekord for syv-sæders SUV fabriksbyggede biler, og med denne nye upgrade fra ABT, burde bilen kunne nappe yderligere et sekund eller to, af verdensrekorden. Sker det, bliver det dog ikke noteret som en ny rekord, da bilen ikke længere vil være et fabriksbygget køretøj.

Vi har desværre heller ikke nogle priser på opgraderingspakken, så hvis du er interesseret, må du lige gribe knoglen og kontakte tyske ABT.