TEST VW Scirocco – Når enden er god..

… Kan du måske blive skuffet alligevel. VW’s sportscoupé Scirocco er blevet faceliftet, men har beholdt de brede hofter og fået et skud væksthormon under hjelmen. Spørgsmålet er selvfølgelig, om den slår Golf GTI.

Tredje generation af Scirocco kom på gaden i 2012 og frem til slutningen af 2013 blev der kørt 212.450 eksemplarer af de tyske samlebånd. Nu har den så fået et facelift, der har givet tyskeren flere hestekræfter og et skarpere design.

Vi tester VW Scirocco 2.0 TSI 180 hk. med manuelt gear.

 Hvordan er der bag rattet?

Sæderne er dybe, rattet er fladt og kabinen er mørk i VW’s svar på det, de kalder en hverdagssportsvogn. På kommandobroen sidder tre måleinstrumenter, der skal understrege, at her går det stærkt!

Et stopur er der blevet plads til på kommandobroen og turbotryk og olietemperaturmåler giver de mest vitale informationer om motoren.

Ideen med et stopur er fedt, men det nytter ikke, at det ikke kan betjenes fra rattet, og ikke har en omgangsfunktion. Øv! Til gengæld kan det måle din 0-100-tid, hvis du er til den slags.

På bagsædet er der plads til børn eller voksne uden underben. Desværre skuffer udstyrsniveauet i kabinen, der ikke helt er på højde med Golf, men tættere på Skodas.

Scirocco giver dig derfor aldrig den samme WOW-effekt, når pedalen strækkes mod gulvtæppet og dine nyrer mod bagsædet.

Biltest af VW Scirocco sammenlignet med VW Golf GTI og Renault Megane R.S
Hvis du godt kan lide en bred røv, så må Scirocco være noget for dig.

Hvordan er motoren?

Motoren er den største opgradering ved faceliftet og en anelse underdrejet, hvis du spørger mig. Samme motor leverer 230 hestekræfter i Golf GTI Performance, men i Scirocco, der ellers skulle være deres hverdagssportsvogn, må du nøjes med 180 hestekræfter og 280 nm. under højre fod. Det kunne være mere imponerende.

Bevares, Scirocco er bestemt ikke dvask, og opgraderingen fra den tidligere 1,4 TSI med 160 hestekræfter kan bestemt mærkes – især på momentet, hvor der er 40 nm. at trække med.

LÆS OGSÅ: Test: Subaru WRX STI savner opdateret motor

Et sekund langsommere til 100

Det sparer på klippene i kørekortet, men Scirocco giver dig derfor aldrig den samme WOW-effekt, når pedalen strækkes mod gulvtæppet og dine nyrer mod bagsædet. Den følelse af nyrehug får du i Golf GTI og gudsbenådede køremaskiner som Ford Focus ST og Renault Megane R.S.

Volkswagen beskriver selv Scirocco som en hverdagssportsvogn.. Hvad Golf GTI så er, ved vi ikke, men den er i hvert fald mere sportsvogn.

Kører du Golf GTI kan du komme til 100 på 6,5 sekunder i standardversionen med 220 hestekræfter – 1 sekund hurtigere end Scirocco, ligesom at du i GTI får 70 NM. mere.

 Hvordan kører den?

Scirocco har et stift chassis og denne udgave har de justerbare DCC-støddæmpere, der giver en fin komfort, når du vil drikke kaffe og spise en croissant og minimal krængning, når du vil hurtigt om hjørnerne. Greb er der rigeligt af fra de brede dæk, og bagenden kan komme ud at lege, hvis du virkelig kilder den på maven.

LÆS OGSÅ: Test: Renault Zoe – Elbilen der giver mening

Gearkassen har seks trin, og den er i vanlig VW-stil godt afstemt med kort vandring og god præcision. Styretøjet er perfekt vægtet i komfortindstillingen, hvor den kommer tæt på følelsen af en hydraulisk tandstang. Desværre kan man ikke indstille speederrespons, støddæmpere og styretøjets vægtning induviduelt.

MEN. Vil du have en ægte hverdagssportsvogn – med tryk på SPORT, og du har forelsket dig i coupeformen, så er det naturligvis Renault Megane R.S., du skal have. Den koster 40.000 kr. mere, men giver dig dækbredder mere sjov!

Hvad med konkurrenterne?

Den oplagte, umiddelbare konkurrent er naturligvis VW’s egen performance-darling: Golf GTI. Volkswagen beskriver selv Scirocco som en hverdagssportsvogn.. Hvad Golf GTI så er, ved vi ikke, men den er i hvert fald mere sportsvogn.

Merprisen på en tilsvarende Golf GTI er 50.000 kroner, og det er naturligvis også værd at tage med. MEN. Vil du have en ægte hverdagssportsvogn – med tryk på SPORT, og du har forelsket dig i coupeformen, så er det naturligvis Renault Megane R.S., du skal have. Den koster 40.000 kr. mere, men giver dig dækbredder mere sjov!

LÆS OGSÅ: Aston Martin præsenterer ny luksus-Aston på ren el

Vælger du Scirocco, skal du blot forberede dig på at blive ydmyget ved lyskrydsdueller af de fleste GTI’er. Sciroccoen ser bare ud til at kunne mere, end den kan.

Vi synes

VW Scirocco er en flot bil, men der mangler noget power under motorhjelmen og vildskab i køreegenskaberne, hvis det skulle være leve op til dens popo. Og så kan du desværre godt mærke, at grundkonstruktionen efterhånden har nogle år på bagen, særligt i kabinen.

Er du ikke så fartfikseret, så er Scirocco et fint midtersæde mellem en GTI og GT. MEN, hvis du vil have en bil, hvis appetit på fart svarer til udstrålingen, så skal du gå efter VW Golf GTI, eller endnu vildere, Renault Megane R.S.

 

De Tørre Tal

Mærke/Model: VW Scirocco
Motor: 2.0 liters turbo R4 benzin
Gearkasse: 6 gear manuel
HK: 180/ 4.200-6.200 rpm.
Moment: 280 nm / 1.250 -4.400 rpm.
0-100 km/t: 7.4 sek.
Topfart: 227 km/t
Km/l: 16,7 km/l (oplyst forbrug)

Pris uden ekstraudstyr: 421.997 kr.

Ekstraudstyr: Metallak (5.000), Adaptiv undervogn (19.700).

Pris i alt: 446.679 kr

[nggallery id=564]

Vis mere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
Close

Adblocker opdaget!

Vi lever af at vise reklamer. Venligst deaktivér din Adblocker for at tilgå websitet.