fbpx

Mercedes-Benz afslører ny V-klasse, der skal friste andet end håndværkere

Mercedes-Benz har netop præsenteret den nye V-klasse, der med kraftigt revideret design og større udvalg af ekstraudstyr, skal appellere til andre end murersvende.

Ny V-klasse præsenteret i München
Ny V-klasse præsenteret i München

Mercedes-Benz har netop præsenteret den nye V-klasse i München, der skal aflive modellens varevogns-image. Du skal i stedet for VAREvogn, tænke LÆKKER vogn, når du ser en V-klasse. Mercedes vil nemlig gøre modellen mere attraktiv for folk uden et svendebrev.


Design og lækrere materialer skal bære nyt image
Mercedes har satset på et mere eksklusivt design inde som ude for at skabe en mere ophidsende oplevelse end den tidligere Viano gav dig.

V-klassen har bl.a. fået moderigtige LED-lygter, og der er gjort mere ud af karossen med mere markante og fyldige former. Kabinen har også fået en ordentlig overhaling. Her er der blevet mulighed for træindlæg, flotte luftdyser og en info-skærm på kommandobroen. Ydermere er der mulighed for at få en fuld læderpakke og individuelle sæder til bagsædepassagererne.


Kun dieselfyr
V-klassen får udelukkende dieselmotorer, men hvem ved, måske kommer der snart en V63 AMG. Vi krydser fingre!

LÆS OGSÅ:
Galleri: Næstsidste omgang Supercar Sunday

De tilgængelige motorer bliver:

  • 200 CDI er indgangsmodellen, der får en 2,1-liters række fire med 136 hk. og 330 NM.
  • Næste skridt på stigen hedder 220 CDI, der får samme række fire, men med 163 hk. og 380 NM.
  • På øverste hylde får du 190 hk. og 440 NM. under højre fod i 250 BlueTec. Dermed er den gamle diesel V6 blevet skrottet til fordel for miljøet.

V-klassen vil i høj grad kunne tilpasses hver enkelt kunde, med to forskellige akselafstande, en lang og en kort, samt tre forskellige længder.
V-klassen ventes i audiens i de dansk glassale i løbet af første halvår. 

 

[nggallery id=705]

En kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Back to top button

Vi har begrænset din adgang

Pro-Street.dk drives af 100% frivillige kræfter, og ønsker derfor at vise dig en begrænset mængde af reklamer. Det gør vi for, at kunne skabe en minimal indtjening, som gør, at vi kan fortsætte vores arbejde med dette website. Derfor beder vi dig slå din Ad-blocker fra. Det håber vi giver mening for dig.