BMW og Toyota udvikler fælles sportsvogn i 2013

BMW og Toyota udvikler sportsvogn i 2013

Toyota og BMW har netop underskrevet en aftale, der betyder et tættere samarbejde de to bilmærker imellem. Kontrakten indeholder bl.a. planer om, at en ny platform til en mellemstørrelse sportsvogn, skal være klar i år 2013.
Samarbejdet betyder altså, at BMW og Toyotas ingeniører kommer til at arbejde tæt sammen på udvalgte områder.

 

Fra sport til økologi
Aftalen spænder bredt og inkluderer mange forskellige områder.

– Fælles platform til sportsvogn i 2013
– Udvikling af en hydrogen-brændstofcelle til 2020
– Udviklingen af nye teknologier indenfor letvægtsmaterialer
– Forskning i næste generation af lithium-batterier til brug i elbiler

 

BMW-diesel i Toyota
Toyota og BMW har tidligere indgået en samarbejdsaftale som indeholdt mange af de tidligere punkter, der blot er blevet bekræftet eller hvis deadline er blevet fremrykket. med denne aftale. Et element i den sidste aftale var også aftalen om, at BMW snart skal levere dieselmotorer til Japanerne. Der bliver tale om 1,6-og 2.0-liters tyske dieselmotorer, der fra år 2014 vil være at finde i de japanske Toyotaer.

Til gengæld får BMW adgang til verdens største viden om hybridteknologi hos Toyotas ingeniører. Det skal komme BMW til gode i BMW’s nye “i”-serie af elbiler.

Vis mere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button

ADBLOCKER OPDAGET

Pro-Street.dk er drevet af 100% frivillige kræfter, og vi lever af reklamer. Derfor har vi sat en AdBlocker på, for at kunne vise reklamer til dig, så vi kan have en indtjening. Det håber vi giver mening, for dig, så du fortsat kan komme forbi vores website, og få dit fix af bilnyheder!