Biltest: Audi A3 Limousine vs Mercedes-Benz CLA

Mercedes var først med CLA, og nu byder Audi op til dans med Audi A3 Limousine. Så hvilken skal du hive med ud på dansegulvet?

audi a3 limousine, Biltest: Audi A3 Limousine vs Mercedes-Benz CLA, Pro-Street.dk, Pro-Street.dk

De er begge to hatchbacks, der har fået smækket et bagagerum på gumpen  og et forlænget modelnavn. Fra A-klasse til CLA og fra A3 til A3 Limousine. De to biler skal konkurrere om de kræsne feinschmeckere, der gerne vil have en kompakt bil, der skal se ud af noget. Den skal have karakter. Derfor har vi testet begge tyskere for at finde ud af, hvilken én, du skal vælge, når du gerne vil stifte gæld i 500.000 kr. klassen.

 

Den elegante mellemleder og den aggressive ungkarl
A3 Limousine minder, ikke overraskende, meget om den almindelige A3. Linjen over forskærmen er blot forlænget ud i en længere bagskærm, der ender i en baglygte, der er rykket en halv meter længere tilbage og længere ind mod nummerpladen. A3 er en elegant bil, og det samme kan siges om A3 Limousine. Samtidig frister det, at du kan køre den billigste A3 Limousine i indkørslen for 100.000 kr. mindre end den billigste CLA.

 

CLA’en er en forlængelse af Mercedes A-klasse, men CLA’en skiller sig noget mere ud fra lillebror, end tilfældet er med A3. Den lange, faldende taglinje minder umiskendeligt meget om CLS, og det får folk til at sende lange, kåde blikke efter Merceren. CLA ser rigtig godt ud! Samtidig er der mere spræl og arrigskab end A3, der satser på det mere lavmælte og elegante udtryk – inde som ude.

De karakteristika gør sig også gældende i køreegenskaberne, hvor CLA er en tand for hårdt affjedret og styretøjet meget tungt. I A3 er affjedringen derimod behagelig fast, og styretøjets elektriske servohjælp er velafstemt. Motormæssigt er benzineren med 156 hestekræfter i CLA rigeligt. Desværre er motorlyden ligeså inspirerende som en Ford Kas, hvilket er en skam i en så potent udseende bil som CLA. Her er TFSI-motorerne på 140 hestekræfter, og samme moment, en mulighed i A3 og et bedre valg, da turbo og kompressoren giver en mere harmonisk motor med power helt fra bunden.

 

I kabinerne er det også Audi der løber med det mest elegante og bedste kvalitet. Knapperne klikker lystigt som et Franz Jäger fra Berlin, og infoskærmen kan køres ned i instrumentbordet. Mercedes er kommet lettere omkring kabinen, hvor inforskærmens lidt kluntede placering på instrumentbordet er bedste eksempel. Ikke desto mindre føles Mercedeskabinen stadig speciel! Luftdyserne, det tykke læderrat og sæder med integrerede nakkestøtter understøtter det karakterfulde ydre.

 

Audi A3 Limousine er den fornuftige svingom
Ikke desto mindre er CLA’en ikke ligeså velafstemt som Audi A3 Limousine, ligesom Audiens kabine har en lille fordel over stjernen i kvalitet og funktionalitet. CLA’en har til gengæld et stort smash parat, når det kommer til karisma og udtryk, hvor den samlede pakke fremstår langt mere speciel end Audi A3 Limousine.

 

Derfor, hvis du ikke kæmser af 100.000 fra eller til på gældsbeviset, skal du rive CLA med ud ad forhandlerens glassal og ud i den danske forårssol til en svingom. Det er den pivfrække tøs til festen, som alle de andre kigger efter. Nupper du hende, er der misundelse i luften!

Er du mere til snusfornuft og jantelov, så er A3 det rigtige valg. Du får en velafstemt bil i en lækker kvalitet, og så er den en smule billigere end Merceren, omend noget mindre speciel.

 

De Tørre Tal:
Mærke/Model: Audi A3 Limousine
Motor: 2.0-liters R4 Turbodiesel
Gearkasse: 6.- trins manuel
HK: 150
Moment: 320 nm. /1750-3000 rpm.
0-100 km/t: 8,7 sek.
Topfart: 220 km/t.
Km/l: 24,4 km/l (oplyst forbrug)

Pris fra: 365.456 kr.

 

[nggallery id=837]

Vis mere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
Close
Close

ADBLOCKER OPDAGET

Pro-Street.dk er drevet af 100% frivillige kræfter, og vi lever af reklamer. Derfor har vi sat en AdBlocker på, for at kunne vise reklamer til dig, så vi kan have en indtjening. Det håber vi giver mening, for dig, så du fortsat kan komme forbi vores website, og få dit fix af bilnyheder!

Notice: ob_end_flush(): failed to send buffer of default output handler (0) in /home/prostree/public_html/wp-includes/functions.php on line 4552

Notice: ob_end_flush(): failed to send buffer of default output handler (0) in /home/prostree/public_html/wp-content/plugins/really-simple-ssl/class-mixed-content-fixer.php on line 111