fbpx

RAUH-Welt Begriff Porsche 911

RAUH-Welt Begriff’s rejser verden rundt og bygger vilde Porscher

Det japanske tuningsfirma RAUH-Welt Begriff har bygget en vild Porsche 911 til SEMA Show, og den er nu til salg. Lige netop denne bil, er efter sigende en af de biler fra RAUH-Welt, med det laveste kilometer tal.

Denne Porsche er fra den generation der hedder 964. Bilen har fået det velkendte RAUH-Welt udseende, som er vintage inspireret ydre, der mest af alt ligner en pumpet version af en RS model fra 1970’erne. Der er blevet plads til intet mindre end 15 dele til det vilde body kit, derudover er der bygget en stor hækspoiler på bilen. Dette giver et helt vildt aggressivt look.

For at matche det aggressive ydre, har motoren også været en tur under kniven. Den 3,6-liters motor har fået et lille turbokit, udviklet af Bisimoto Engineering, monteret. Motoren har Rauh-Welt splittet fra hinanden, så alt er blevet renoveret og opgraderet. Bilen yder derfor nu 400 hestekræfter og 533 Nm. Der er desværre ikke angivet nogle 0-100 tider. Lyden fra motoren kommer ud gennem er specielt fremstillet udstødningssystem, der er unikt bygget til bilen.

En Porsche med så mange kræfter, skal også kunne stoppe igen. Der er derfor blevet bygget komplet Brembo bremsekit på, som normalt ville passe til en 993 generation. KW V3 gevindundervogn sørger for, at bilen har en passende højde.

Kabinen har også en vintage stil, der passer meget godt til det originale. Momo Supercup-racersæder sørger for og holde dig på plads, mens bagsæderne er blevet smidt ud og i stedet erstattet af et bur.

Prisen for ombygningen er desværre ukendt.

[nggallery id=945]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button

ADBLOCKER OPDAGET

Pro-Street.dk er drevet af 100% frivillige kræfter, og vi lever af reklamer. Derfor har vi sat en AdBlocker på, for at kunne vise reklamer til dig, så vi kan have en indtjening. Det håber vi giver mening, for dig, så du fortsat kan komme forbi vores website, og få dit fix af bilnyheder!