Du har lige været en smut tur forbi din lokale Lamborghini forhandler, og har fået nøglerne til din nye super SUV Lamborghini Urus. På vejen hjemad, når du at tænke tanker som, den er godt nok sløv, der mangler lidt lyd, eller at du synes der er for lidt kulfiber. Så er det nu du skal læse videre, for at finde ud af hvordan du gør det hele lidt sjovere med din nye Lamborghini Urus.

Tyske Novitec har svaret, nuvel en Urus er ikke langsom fra fabrikken af, men den kan vel altid blive hurtigere? Faktisk er det Lamborghini som har indført det nye udtryk super SUV, for normalt er det ikke ligefrem præstationer man forbinder med en SUV.

Novitec forstår virkelig at få noget ekstra ordinært frem i de biler, de har under kniven. Lamborghini Urus er bestemt ikke nogle undtagelse. Ved bestilling af din Novitec tunet Urus, har du mulighed for at vælge to forskellige tuninger. Den ene på 747 HK og den anden på 782 HK og 1032 Nm. Sidstnævnte får den store 2,2 tons italienske tyr til at sprinte fra 0-100 km/t på blot 3,3 sekund. Legen stopper dog ikke her, for festlighederne stopper først ved 314 km/t. Med i handlen får du også et udstødningssystem der får Urus til at knalde og skyde, endnu mere end hvad den gør fra fabrikken af.

Novitec har udviklet bodykittet i vindtunnel, det betyder at du får optimal aerodynamik. Alle de visuelle kulfiber dele, kan vælges i det man kalder “naked carbon”. Eller man kan få det lakeret i bilens farve.

Vossen er firmaet bag hjulene på Urus, 23″ NL4 svøbt i Pirelli P Zero high performance dæk. 285/35 foran og 325/30 bagpå.