Vi tog en tur rundt på Amager, de gængse steder hvor der bliver stjålet fælge, fordi at der i disse dage postes en række bilmodeller, som alle har fået stjålet deres fælge.

Og det tog ikke mange minutter, før vi stødte på dette eksemplar af en tysk indregistreret Mercedes-Benz A-Klasse, som var blevet efterladt på grønne mælkekasser uden fælge.

Vi kender ikke til ejeren, men ud fra bilens nummerpladerammer kunne det godt ligne at det er en udlejningsbil. Og det gør det ikke ligefrem bedre, da det jo kan give en stor erstatning til udlejeren. Øv!

Denne Mercedes-Benz A-Klasse holdt parkeret på en sidevej til Hedegaardsvej på Amager, hvor der også flere gange før har været biler udsat for fælgetyveri. Og det er lidt som om, at tyvene har frit spil.

Det er nemlig ikke ret lang tid siden, at vi har fået billeder af denne Mercedes-Benz CLS Shooting Brake. Den holdt godt nok parkeret i Københavns Lufthavn, hvor man ellers skulle mene at der både var talrige parkeringsvagter på arbejde døgnet rundt, og masser af videoovervågning. Men tyvene har tilsyneladne kunne udføre arbejdet, uden at blive forstyrret – og lufthavnen betaler intet.

Du kan se billederne her i galleriet, og bedømme om det mon er de samme tyve igen:

[g-gallery gid=”129855″]