Du har allerede læst, at det er år 1976 den Golf GTi kom på gaden. Så derfor vil vi fortælle dig alt det andet om bilen
Okay. Vi skal jo nok have det med alligevel. Volkswagen Golf GTi Clubsport, er den hurtigste Golf GTi til dato.
Den har sat rekorder på Nürburgring, og den første generation af Golf GTi kom på markedet i 1976. Og så er der kommet en Golf GTi Clubsport S, som er endnu hurtigere, men modellen her er den rigtig ‘badass’ Volkswagen GTi Clubsport.
Det er blevet tid til at teste et af årets helt klare højdepunkter, den bil som du skal købe, hvis du er på udkig efter en af de ordinære GTI’er eller den større Golf R. For når du er på udkig efter en GTi, så skal det også ligne en GTi. Og det gør Golf Clubsport!

Det ydre har alt det, de andre Golf GTi’ere altid har manglet
På det ydre har du en front med de markante luftindtag på siderne, som giver bremserne mere luft. Og med den klassiske røde streg der går gennem grillen og lygterne, fortæller det hele at dem du kører bag, vil du gerne forbi. Modellen vi har fået, er hvid med sorte spejlkapper og sort tag, som i første omgang lignede glastag.
Hen af siden er der sorte strafferinger med Clubsport skrevet på, mens de store 18″ Belvedere fælge (og nej, det er ikke det du kan drikke) og brede dæk, omfavner bilens store bremser med røde kalibre.
Bagpå er den lidt mere neutral, hvor du finder en stor tagspoiler i sort/hvid lakering og en sort diffuser i bunden med to udstødningsrør og frække LED-baglygter.
Kabinen lugter er ræs og trackday
Når du åbner den store tunge, og lange fordør, træder du ind i bilens kabine. Det første der springer i øjnene på dig, er det frække Alcantara-rat med en rød streg på midten, som indikerer ligeud stillingen. Styretøjet er uhyggelig præcist, og reagerer så snart du hiver en smule. Du har uhyggelig god føling med vejen, og kan nemt mærke hvis den skulle slippe lidt i en kurve. Og på banen giver Alcantara-beklædningen dig en super god kontrol, når der skal drejes skarpt og hurtigt.
Instrumentbordet er en blanding af blød plast og blanksort lakeret detaljer, mens du har et interiør der minder om de andre Golf-modeller. Den store 6,5-tommer touchskærm fungerer som du forventer det, og er hurtig og nem at finde rundt i. Og så har den den fede funktion, hvor den åbner ekstra menuer og knapper, når din hånd nærmer sig skærmen.
Gearstangen er med læderpose og golfbold som gearknob, med en rød streg og en visning af at bilen har 6-fremadgående gear. Gearkassen føles i øvrigt som en meget mekanisk og ræser-agtig gearkasse, som har lidt vandring mellem gearne, men er præcis og hurtig til dine frække gearskift.
De store GTi-skålsæder er en blanding af Alcantara-læder og stof på den helt rigtige måde. De fylder en del i kabinen, og krammer godt rundt om dig når du sidder i dem. Samtidig er de faktisk utroligt komfortable, og giver rigtig god støtte på længere ture. Og ikke mindst i kurver!

Den kraftigste GTi til dato
Under hjelmen lægger den 2,0-liters motor. Den giver en fantastisk lyd bagtil, specielt i Sport-mode.
Som udgangspunkt yder den 265 hestekræfter og 350 Nm men kan boostes op til 290 hestekræfter i 10 sekunder. Og den føles vild.
Fartfornemmelsen i Golf GTI Clubsport er noget helt andet, end en del af de andre GTi’ere jeg har prøvet. Faktisk føles den vildere, end de fleste af de andre, til trods for de har mere at gøre godt med i deres specifikationer.
Dertil går bilen 10-13 km/l ved blandet kørsel (opgivet tal), og jeg oplevede faktisk, at den kørte tilsvarende, eller længere på literen, end min egen 2017 Skoda Fabia Combi, som har en 110 hestes 1,2-liters benziner. Det overraskede mig ret meget! Det havde jeg ikke regnet med, at så potent en GTi.
Bagagerumsplads er der ikke meget af. Gulvet lægger højt, og hattehylden lavt, så der er ikke meget plads at lægge tingene ved. Dertil er der ikke de helt store aflægningsmuligheder i bagagerummet, men hvem kører også i sådan en bil, med oppakning?
Alt i alt er Volkswagen Golf GTi Clubsport en meget vellykket bil. Den er fin til hverdagsbrug, hvor andre GTi’ere halter efter, og så er den uhyggelig sjov når du skal lege.
En super gennemført bil med detaljer at ræs og fart, som gør både den normale GTi ekstremt ordinær samt den større Golf R utrolig kedelig. Så skal du have dig et godt “all-around tracktoy”, så bør du kigge forbi din forhandler, og få en prøvetur!
De Tørre Tal
Mærke/Model: Volkswagen GTi Clubsport
Motor: 2.0 turboladet benzin
Gearkasse: 6-trins manuelgearkasse
HK: 265 (290 med boost funktionen i 10 sekunder)/5.350-6.600 o/min
Moment: 350 nm v/1.700-5.300 o/min
0-100 km/t: 6,3 sek.
Vægt: 1.375 kg.
Topfart: 250 km/t
Km/l (opgivet forbrug): 14,3 km/l
Pris: Volkswagen Golf GTi Clubsport starter fra 499.492 ,- (3-dørs)
[nggallery id=611]