Streetfire.dk lukker og slukker
Der kommer ikke flere shows fra Streetfire. Det betyder et endeligt for Scandinavian Motor Show
Opdateres.. Vi arbejder på et interview..
Så kom dagen, hvor endnu en trist nyhed for de danske bilfans ramte internettet og en lang række ledende Facebook bilfansider. Nemlig nyheden om, at Streetfire.dk der står bag de velkendte Scandinavian Motor Show, lukker og slukker. Det sker efter et svigtende besøgstal, samt hele 18 vilde events på bare otte år.
Hej alle Streetfire Crew – det er med en stor klump i halsen at vi må meddele at Streetfire.dk lukker ned og derved kommer der ikke flere shows fra vores side af i fremtiden – 2014 har været et hårdt år for os med nedgang i tilskuertallet og Bella Center i september var virkelig med til at give os dødsstødet med en tilbagegang på godt 3.500 publikummer og derved et kæmpe underskud – Vi kan desværre ikke finde gejsten til at lave flere shows og selv skyde flere private penge efter det – det har været nogle sjove og fantastiske år vi har haft sammen med jer alle og vi kan ikke takke jer nok for den kæmpe hjælp i alle har givet os, show efter show – uden jer havde vi ikke overlevet ret længe – nu blev det til 8 herlige og sjove år og ikke mindre end 18 vilde events – men når kassen er mere end tom, så er der desværre ikke mere at lave shows for Endnu engang TUSIND tak for al den hjælp i har givet os, vi håber alle vi ses igen et andet stede ude i bil og mc verden. Mange TAK og hilsner fra Kewin, Lisbet, Holger, Hitz og Mikael – I er og bliver det bedste CREW der kan støves op nord for alperne P.S. da jeg ikke er venner med alle fra Crewet her på FB, så må i meget gerne give besked videre til dem i kender tæt på jer.
Brugte frivillige og egne penge
Som det fremgår af beskeden, er det med en klump i halsen at måtte udgive denne besked. Men det sker også efter, at man i længere tid har brugt egne penge for at få showsne til at løbe rundt. Derudover har man formået år efter år, at samle et stort team af frivillige, som har hjulpet med alt fra opsætning til oprydning, og det har kostet mange timer og sved på panden. Derfor er det også meget uheldigt at måtte meddele hele denne ‘familie’ denne kedelige nyhed.
Her til aften kom det ud fra arrangøren selv, med følgende besked på Facebook:
En trist og kedelig beslutning er taget i dag
Efter 8 gode sjove og spændende år, har vi i dag besluttet at lukke Streetfire.dk ned og derved har vi lavet det sidste Scandinavian Motor Show.
Det har været svært at få det til at løbe rundt økonomisk de sidste par gangen – publikums tallet har været faldende, samtidig med at udgifterne til leje af messe hallerne, markedsføring etc. stiger og stiger – så vi har valgt at stoppe i mens legen er god.
Jeg vil gerne takke alle fra vores fantastiske Crew, deltager, udstillere og publikummer som har støttet og bakket os op igennem de sidste 8 år – det har været sjovt at være sammen med jer alle.
Håber vi ses derude et sted i fremtiden hvor de fede biler er
Så hvad har vi efterhånden tilbage i Danmark, for alle os bilfans? Det rygtes at udviklingen for flere andre messer desværre også går samme vej, så vi kan kun håbe på at udviklingen snart vender, så alt ikke finder deres ende.
Pro-Street.dk vil gerne takke holdet bag Streetfire og alle de frivillige, for de super fede otte år. Niki fra Pro-Street.dk udtaler:
Jeg er mundlam. Jeg er tom for ord. Det er virkelig bare røv. Det er jo blevet en tradition, og man er jo nærmest vokset op med det. De sidste otte år har været fulde af dejlige oplevelser, fede biler og masser af godt humør. Og det slutter nu!?
Vi følger udviklingen, og arbejder på et interview med arrangøren. Det har ikke være muligt at komme igennem her til aften, da telefonen kimer dem ned netop nu.