Spyshots: Ny Mercedes-Benz E-Klasse i København!
En prototype af den kommende Mercedes-Benz E-Klasse Sedan er blevet set i København
Prototype igen i København
Man skulle tro at de holdt fri og nytår hjemme i Tyskland, men en prototype fra Mercedes-Benz af den kommende E-Klasse sedan er blevet spottet i København. Det var et tip fra vores læser Tobias Madsen der fik os ud af sengen og afsted, for at få billederne af bilen som kan ses her i artiklen.
Den næste model af E-Klassen får modelbetegnelsen W213, og den er blevet set flere gange før.
Tidligere på måneden blev interiøret af E-Klassen afsløret officielt, som vi bragte på vores Facebook side. Kabine billederne afslørede blandt andet at E-Klassen får en 12.3-tommer dobbelt-digitalskærm i stedet for analog instrumentering, samt en 8.4-tommer skærm til infotainment systemet.
Ny platform og vægttab
Når E-Klassen kommer på markedet, får den MRA-platformen at køre på. Og det betyder et vægttab til trods for en øget størrelse. Under hjelmen forventes den at en ny række motorer, hvor en startmodel vil blive en fire-cylinderret motor med 180 hestekræfter. Dertil siges det at den får en ny turboladet benzinmotor på fire-cylinder, samt en turboladet rækkesekser på både benzin- og diesel siden.
Tilmed rygtes det, at der kommer en Hybrid-variant med et 48-volt batteri og en starter-generator på gearkassen, hvad end det så måtte være. Det kunne muligvis være den model vi selv har spottet, da som du kan se, der står Hybrid på klistermærket i forruden.
På den teknologiske side kommer E-Klassen med en opdateret ‘Active Lance Change Assist’, som automatisk styre bilen til den anden vognbane, hvis blinkearmen er aktiveret i mere end to sekunder. Det vil kun fungere ved hastigheder fra 80-190 km/t, og under bestemte foranstaltninger. Og så vil denne feature være tilkøb, mens det bliver en del af ‘Driving Assistance’ pakken.
Kommer i flere varianter
Som altid kommer E-Klassen i flere forskellige varianter. Sedan-modellen vil som altid få følgeskab af en stationcar (T-model). Derudover kommer der en forlænget udgave, der bliver en del af Mercedes-Maybach modelprogrammet. Og så kommer der en E-Klasse Coupé omkring slut 2016/ starten af 2017 foruden en cabriolet, herefter. Rygter siger at en E-Klasse stationcar i forhøjet udgave også skulle være “in the works”, som skulle give konkurrence til Audi A6 Allroad modellen.
På AMG delen kommer der selvfølgelig også en variant hertil. Under hjelmen får de med en twin-turbo V8-motor på 4,0-liter, som formentlig ender med at yde omkring 550 hestekræfter som standard, og 580 hestekræfter i E63 AMG-S modellen. AMG har tidligere fortalt, at der er chance for at topmodellen udelukkende kommer med firehjulstræk, da efterspørgslen for baghjulstræk er faldende og interne tests har vist, at firehjulstrækket gør bilen hurtigere.
Detroit Motor Show vil danne rammerne for den endelige lancering af bilen, og det løber af stablen den 11 januar. Så vi forventer at nettet vil strømme ud med officielle billeder af bilen kort efter nytår, hvorfor at denne prototype muligvis var parkeret så tydeligt. Normalt bliver de nemlig gemt mere væk.
[nggallery id=516]