Mikkel var på rejse i Sydafrika, da den nye BMW M235i Gran Coupe kom forbi
Foto: Mikkel Klyver Madsen / Klyver01
Mens et hold af testkørere smider masser af kilometer i prototyperne oppe det koldeste af Sverige, er et andet hold sendt sydpå til varmen, for at teste samme bil for varmepåvirkninger. Og hér befandt Mikkel sig, da et eksemplar af prototypen kom forbi.
Mens bilen i det kolde Sverige er udstyret med sportslige sorte fælge, har denne variant aluminiumsfarvede fælge monteret, som gør at man let kan se de store blå bremsekalibre, der fortæller os at det er en performance-variant af den nye BMW 2-serie.
Bag på bilen kan man se de to store afgangsrør, som indeholder et sæt dobbelt-udstødninger i hver side.
De professionelle spioner spår, at modellen på billederne er topmodellen af den nye BMW 2-Serie, M235i, som under motorhjelmen får en turboladet 2,0-liters benzinmotor, direkte hentet over fra BMW X2 M35i. I SUV-varianten yder bilen 302 hestekræfter og 450 Nm.
Gearkassen bliver en otte-trins automatgearkasse, og så kommer BMW M235i Gran Coupe til at trække på alle fire hjul. I X2 M35i gør det setup, at bilen kan køre fra 0-100 km/t på bare 4,9 sekunder.
Skal slå Mercedes-Benz CLA af pinden
Når BMW M235i Gran Coupe kommer på markedet, er det for at slå konkurrenten af pinden – Mercedes-Benz CLA.
Begge biler har det kompakte sedan coupé-formede chassis, der giver en lav taglinje. Begge biler kan i de mere ordinære varianter fås med forhjulstræk, men tilbydes ligeledes med firehjulstræk.
Og selvom at det indtil videre ser ud til at BMW M235i Gran Coupe bliver topmodellen, er der rygter om at BMW M Performance afdelingen er i gang med at udvikle en endnu vildere version, som får en kombineret 252-hestes turboladet motor og en 87 hestes elektrisk motor.
BMW 2-Serie Gran Coupe modelrækken får sin debut senere i år. De deler platform med den nye BMW 1-Serie Hatchback, hvorfor man må forvente at 1-Serien ankommer på markedet først.
Salget af begge modeller forventes dog klart at ske i Europa, før slutningen af 2019. Tak til Mikkel for de mange billeder – følg ham på Instagram, via linket i toppen af artiklen.
[nggallery id=1024]