Op mod 24.000 medarbejdere står til at miste jobbet

Ford har tidligere afsløret, at der ikke er de store intentioner om at fortsætte den amerikanske version af Mondeo, Ford Fusion. Og derfor går det højst sandsynligt også ud over det europæiske marked, netop for modellen, Ford Mondeo. Men nu indikerer nye rapporter, at Mondeo også bliver udfaset, af Ford’s modelprogram.

Selvom Ford tidligere har erklæret, at Ford Mondeo forbliver en del af den primære produktion, ser det ud som om, at de siden har ændret planerne. I følge Telegraph, vil man droppe hele Mondeo-rækken, for at kunne spare på omkostningerne. Og det kan derfor også ende med at gå ud over de nært beslægtede modeller, S-Max og Galaxy, til fordel for at satse mere på SUV og Crossover bilmodeller.

Skal spare flere milliarder

Målet med den store besparelse er, at ramme en besparelse på hele 25 milliarder kroner over de næste fire til fem år, og for at opnå det må man reducere en del i mandskabet. Derfor går det ud over ingeniører, marketingsafdelinger, fabriksarbejdere og ikke mindst sælgerne.

Det betyder derfor, at hvis man arbejder for Ford i en af disse grupper, så kan man måske indse at skulle finde sig noget andet at lave. Det gælder dog formentlig kun for landende Spanien, Tyskland og England. Det siges dog, at en konkret afskedigelse af de mange jobs ikke er bekræftet endnu, men det er forventet at en masse mennesker skal videre.

Mondeo får dog et facelift

De vildeste spekulationer går på, at Ford måske vil sælge anparter og begynde at bygge sit firma sammen med andre producenter, eller helt sælge sin europæiske del fra. Det modsiges dog i endnu ældre rapporter, som stadigvæk fastslår at det europæiske marked endnu er lukrativt.

Indtil videre er Ford Mondeo dog stadigvæk sikret i modelprogrammet, da Ford i øjeblikket tester løs på et facelift på modellen. Den skulle blive offentliggjort i slutningen af i år eller starten af næste år, og adoptere masser af nye designændringer samt ændringer i motorprogrammet. Det betyder blandt andet en ny automatisk gearkasse samt en række nye diesel-varianter, som alt sammen skulle finde vej til Mondeo.

[nggallery id=904]